Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Spar Nord Herlev indgår sponsoraftale med B73
Spar Nord Herlev indgår sponsoraftale med B73
Spar Nord Herlev har indgået en etårig sponsoraftale med fodboldklubben B73. Aftalen løber frem til 31. december 2021.
Med virkning fra den indeværende sæson har Spar Nord Herlev og B73 indgået en etårig aftale, hvor Spar Nords logo skal figurere på en 1. senior kamptrøje, som støtte til klubbens gode fundament og fortsatte udvikling.
Spar Nord Herlev ønsker at bakke op om det lokale foreningsliv og ifølge afdelingsdirektør for Spar Nord Herlev Lars Albretsen var der ingen tvivl om, at fodboldklubben B73 var et oplagt valg at støtte:
- Vi ved, hvor meget opbakning og støtte betyder hos de lokale foreninger for at kunne skabe de rette rammer og for opnå det rette aktivitetsniveau. Klubben og ikke mindst de mange ildsjæle i klubben gør et fantastisk stykke arbejde for medlemmer i alle aldre. Netop det vil vi gerne bakke op om, fortæller han og fortsætter:
- Tilstedeværelse og synlighed er vigtig for os, når vi ønsker at være en aktiv lokalbank. Det muliggør dette sponsorat.
Spar Nords logo vil pryde det lyseblå spillertøj på 1. seniors kamptrøje ligesom logoet vil ses på LED-skærmen ved parkeringspladsen, ved Dybet ved alle lørdagsbold-, pokal- og slutspilskampe og på hjemmesiden b1973.dk.
Sponsoratet blev, som tiden nu tillader det, underskrevet elektronisk tilbage i januar. Både Spar Nord Herlev og klubben har derfor noget til gode, når hverdagen igen bliver normal.