Pension

Du har mulighed for at indbetale helt op til 30% af virksomhedens overskud på en pensionsordning - uden at være bundet til en bestemt indbetaling i de efterfølgende år. Ordningen tager højde for de særlige forhold for selvstændige, hvor overskuddet kan variere fra år til år. Du kan ganske enkelt spare op, når du har mulighed for det.

Produktbilleder_1080x1080_Pension.png

De færreste kender overskuddets præcise størrelse, når man nærmer sig udgangen af året. Indbetalingen på pensionsordningen fastlægges derfor ud fra et skøn over det forventede overskud. Vi anbefaler, at du spørger din revisor til råds herom. Hvis det senere viser sig, at overskuddet er mindre end forventet, og at du hermed har indbetalt for meget på pensionsordningen, overføres det overskydende beløb blot til de efterfølgende år.

En pensionsordning er et godt supplement til opsparing i virksomheden. Det er således ofte forbundet med en vis usikkerhed at spare op i virksomheden. Med en pensionsordning i baghånden kan du planlægge og sikre fremtiden.

Du opnår bl.a. følgende fordele:

  • Større frihed
  • Større tryghed for dig og din familie
  • Øjeblikkelig skattelettelse
  • Der foretages "øremærket" opsparing til pension
  • Fuldt fradrag for indbetaling op til 30% af virksomhedens overskud
  • Ingen forpligtelse til fremtidig indbetaling
  • Mulighed for tilknytning af forsikringsdækninger
  • Der kan indsættes begunstiget på pensionsopsparingen
  • Der opnås kreditorbeskyttelse (eksempelvis hvis virksomheden i en periode er i økonomisk krise)
  • Lav afkastbeskatning (opsparing på pensionskonti beskattes kun med 15%)