- Nyheder
- 2.357.535 kr. doneret til foreninger i Hjørring og Hirtshals
2.357.535 kr. doneret til foreninger i Hjørring og Hirtshals
2.357.535 kr. doneret til foreninger i Hjørring og Hirtshals
2023 har budt på flere betydelige donationer til foreningslivet i Hjørring Kommune. Igennem dette år har Spar Nord Fonden i alt doneret 2.357.535 kroner til forskellige lokale foreninger.
Spar Nord Hjørring og Spar Nord Hirtshals har, på vegne af Spar Nord Fonden, med stolthed kunne bidrage til lokalsamfundets klub- og foreningsliv, og dermed været med til at gavne det lokalområde, som banken og bankens ansatte selv er en del af.
- Vi er meget stolte over resultatet af de mange donationer i 2023, hvor Spar Nord Fonden har bidraget med et flot økonomisk skulderklap til flere forskellige foreninger i vores lokalområde. Donationerne understreger vigtigheden af at støtte op om de værdifulde tiltag, som foreningslivet og de mange frivillige ildsjæle tilbyder lokalsamfundets borgere, udtaler Jesper Cebula Rasmussen, direktør for Spar Nord Hjørring.
Igennem perioden fra første kvartal til fjerde kvartal i 2023 blev der doneret i alt 2.357.535 kroner til lokale foreninger. Der blev blandt andet uddelt økonomisk opbakning til følgende foreninger:
Dana Cup
Dana Cup kunne i 2023 fejre 40-års jubilæum. Hvert år samler Dana Cup unge mennesker fra hele verden til det sociale fællesskab, hvor mere end 20.000 unge mennesker deltager og er sammen om fællesskabet, der er ved fodbold. Uden de mange frivillige ville dette arrangement ikke være muligt, derfor har Spar Nord sammen med Spar Nord Fonden blandt andet tilbudt de mange frivillige en t-shirt, der hjælper med fællesskabsfølelsen i lokalområdet.
Stafet For Livet
Stafet For Livet har sammen med Spar Nord afholdt stafet for alle borgere i Hjørring Kommune. Ved tidligere stafetter har deltagerantallet været 1.000-1.200. Formålet er at skabe fællesskab, samhørighed, vidensdeling og synlighed omkring kræftsygdomme og følgevirkninger. Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling er tovholder på projektet og opnår andel af stafettens overskud til lokalt arbejde. Projektet gennemføres ved hjælp af omkring 40 frivillige. Stafetten skaber grundlag for lokalforeningens aktiviteter, idet Stafet For Livet yder tilskud til lokalforeningen.
Team Hjørring Ungdom
Team Hjørring Ungdom er et ungdomsprojekt administreret af Team Hjørring. Foreningens formål er at støtte sundhed, sport og kultur i Hjørring Kommune. Projektet handler om at hjælpe børn i Hjørring Kommune til at få et gladere og sundere liv med fokus på cykling. Som belønning cyklede Team Hjørring Ungdom med de voksne hold mod Paris i sommeren 2023. På vegne af Spar Nord Fonden donerede Spar Nord 20.000 kroner til sociale aktiviteter/ture. Dette med henblik på at skabe fokus på samspil og kommunikation.