Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
40-års jubilæum i Spar Nord Sæby
Ida Schrøder kan den 15. april fejre 40-års jubilæum i Spar Nord Sæby, hvor hun haft sin daglige gang de seneste 30 år.

Tilbage i 1980 havde Ida Schrøder sin første dag i Sparekassen Sæby i afdelingen i Volstrup. 10 år senere flyttede hun til afdelingen i Sæby, som sidenhen er blevet til Spar Nord, hvor hun har været de seneste 30 år.
Ida er uddannet kontorassistent efter sin elevtid hos Kriminalforsorgen i Statsfængslet på Kragskovhede fra 1976-1978. Efterfølgende var hun beskæftiget som sekretær i to år, inden hun kom til Spar Nord og blev kundemedarbejder for privat.
Med 40 år i den finansielle sektor har Ida oparbejdet særdeles stærke kompetencer inden for privatøkonomi, som i særdeleshed er værdsat hos kunderne i Spar Nord Sæby. Foruden sin faglige dygtighed er Ida kendt for altid at være klar med en sjov bemærkning og et glimt i øjet, og det er også med til at gøre hende til en yderst vellidt medarbejder og kollega.
Privat bor Ida i Sæby med sin mand Tommy, og sammen har parret to voksne børn.
Ida har 40-års jubilæum i banken den 15. april, men i kølvandet af den aktuelle situation aflyses den ellers planlagte reception. Jubilæet fejres i stedet i private rammer.