Analyse: Stigning i udbud af butikker og indførsel af betalingsparkering rammer Køges detailhandel på indtjeningen
Spritny analyse af 122 regnskaber for den køgensiske detailhandel viser, at kun 61 procent af virksomhederne tjener penge.

En analyse af 122 aktuelle regnskaber fra detailhandlen i Køge Kommune viser, at kun 6 ud af 10 køgensiske virksomheder kører med overskud. Det er et fald på 8,19 procentpoint sammenholdt med det højeste niveau i analysens femårige periode.
Bag analysen står Spar Nord, som på baggrund af data fra erhvervsdatabasen Proff.dk har analyseret udviklingen i præcis 169.910 virksomheder, der indtil videre har indrapporteret regnskab til Erhvervsstyrelsen for perioden 2017/2018, og som alle rummer mindst 5 års regnskabshistorik.
- Vi har næsten 170.000 regnskaber fra danske virksomheder med i vores analyse, heraf er 122 fra detailhandlen i Køge Kommune, så det giver et særdeles præcist billede af temperaturen hos detailvirksomhederne i kommunen, siger Peter Østergaard, der er salgschef hos Eniro Danmark.
Mere præcist leverer 61,48 procent af de analyserede virksomheder i Køge Kommune sorte tal på bundlinjen. Det er 8,19 procentpoint lavere end i 2016, hvor 69,67 procent af virksomhederne præsenterede et positivt regnskabsresultat, og det er samtidig den næstlaveste andel af virksomheder med overskud i den femårige periode, som analysen afdækker, kun overgået af 2013.
Selvom tallene kan virke forstemmende, så dækker den nedadgående udvikling dog over en anden tendens i Køge Kommune, fortæller direktør i Spar Nord Køge Bugt Jesper Køster:
Indførsel af betalingsparkering i Køge centrum har ramt hårdere end vi havde forventet. Det må vi sande nu. Det har været for uoverskueligt for nogle af byens mest trofaste kunder som ikke har været vant til at handle i f.eks København – og derfor ikke er vant til at betale for parkering med f.eks parkeringsapps.
Deruover hæfter jeg mig ved, at der i Køge Kommune i efteråret 2017 åbnede ikke færre end 38 nye butikker på én gang, som en del af Strædet. Derved blev udbuddet af detailforretninger øget voldsomt på relativt kort tid, og deri kan godt ligge en del af forklaringen på, hvorfor vi ser en nedadgående udvikling blandt de øvrige detailhandlere i kommunen.
Tilbagegang på samtlige parametre
Analysen afdækker også, hvor mange virksomheder der har forbedret deres bundlinje fra 2016 til 2017/2018. Og her er der tale om en forholdsvis betydelig tilbagegang:
- På trods af en tilbagegang på 7,38 procentpoint, så formåede 42,62 procent af virksomhederne i Køge Kommune fortsat at øge deres indtjening fra regnskabsåret 2016 til 2017/2018, siger Jesper Køster og fortsætter:
- Dertil kommer udviklingen ikke som den store overraskelse, idet en lang række indikatorer peger i retningen af, at vi de kommende år fortsat vil opleve en stigende vækst. Derfor skal analysen også ses i lyset af, at flere og flere virksomheder netop vælger at foretage økonomiske investeringer, så de kan efterkomme efterspørgslen på markedet.
Analysen viser desuden, at 49,18 procent af virksomhederne i 2017/2018 har bygget ovenpå egenkapitalen mod 64,75 procent året før – svarende til et fald på 15,57 procentpoint, hvilket kan være et udtryk for stigende optimisme i markedet.
Detailsektoren er under pres
Dykker man ned i analysen for detailhandlen på landsplan, så viser tallene, at sektoren generelt er under pres, og den er således for andet år i træk ramt af tilbagegang. Således er antallet af danske detailvirksomheder med overskud på bundlinjen faldet fra 67 til 66 procent, og dermed ligger de danske detailvirksomheder i det hele taget væsentligt under gennemsnittet for landets øvrige virksomheder – med undtagelse af de nordjyske detailvirksomheder, som trods presset formår at følge med de øvrige sektorer.
- På trods af stigende lønninger, høj beskæftigelse og rekordhøje opsparinger, så har vi stadig ikke lagt finanskrisen bag os, og derfor er mange stadig meget bevidste om, hvad de bruger deres penge på, forklarer Jesper Køster.
Han hæfter sig samtidig ved, at det generelle forbrugsmønster de senere år også har ændret sig mere i retningen af dele- og genbrugsøkonomien, hvorfor danskernes behov for at bruge penge ikke er tilsvarende tidligere år. Og det er alt andet lige en udfordring for særligt detailsektoren.
- Dertil kommer den stigende nethandel, som udgør en fortsat større andel af omsætningen i detailhandlen. For de danske webshops kan det være svært at følge med udenlandske giganter som tyske Zalando og amerikanske Amazon, da de arbejder med andre budgetter. Derfor ender en stor del af omsætningen hos udenlandske webshops frem for danske, og det må alt andet lige også være en udfordring for branchen, lyder det afsluttende fra Jesper Køster.