Pensionsanalyse:
Danskerne giver pensionsopsparingen et ekstra boost senere i livet 

For ti år siden indbetalte danskere mellem 35-44 år og danskere mellem 55-64 år tæt på det samme beløb til pensionsopsparingen. Men det billede har ændret sig markant de seneste ti år, viser en ny analyse fra Spar Nord. I dag er tendensen, at man skruer markant mere op for pensionsindbetalingerne senere i livet.  

Hvor meget skal man indbetale til pensionsopsparingen og hvornår? Det spørgsmål stiller mange danskere sig selv, og ifølge en ny analyse har deres svar ændret sig væsentlig gennem de seneste år. 

Kigger man ti år tilbage, var forskellen på, hvad danskere i aldersgruppen 35-44 år gennemsnitligt indbetalte til pensionsopsparingen sammenlignet med aldersgruppen 55-64 år ikke stor. Faktisk betalte aldersgruppen tættest på pensionsalderen kun 1,7 procent mere om året. Det gab er siden vokset markant, viser en analyse fra Spar Nord på baggrund af de nyeste tal fra Danmarks Statistik. 

I dag betaler aldersgruppen 55-64 år hele 15,0 procent mere til pensionsopsparingen end danskere på 35-44 år, og generelt set vidner tallene om, at man i dag skruer mere op for indbetalingerne senere i livet, lyder det fra pensionskonsulent i Spar Nord, Michael Mehlsen Sørensen.

- For ti år siden var der – hvis vi ser bort fra de helt unge – ikke markante forskelle på, hvad man indbetalte til sin pension på tværs af forskellige aldersgrupper. Sådan forholder det sig ikke længere. I dag ser vi en tendens til, at pensionsindbetalingerne peaker, når man er mellem 45-54 år, og at indbetalinger fortsat er høje efterfølgende. Det vidner om en generel tendens til, at man venter til senere i livet med at give pensionsopsparingen et boost, fortæller Michael Mehlsen Sørensen.

Lovændringer er en del af forklaringen

Ifølge Michael Mehlsen Sørensen er der flere forklaringer bag tendensen. Han fremhæver især, at lovændringer og ikke mindst stigende lønninger spiller en væsentlig rolle samt, at personer i aldersgruppen 55-64 år har haft mulighed for at udtræde af efterlønsordningen og få det tilbagebetalte efterlønsbidrag indsat på en pensionsordning.

- I perioden er der sket flere lovmæssige ændringer på pensionsområdet, som kan have betydning for, at der bliver indbetalt mere til pensionsopsparingen tæt på pensionsalderen. I 2018 blev der blandt andet indført regler om et ekstra skattefradrag til personer med højest 15 år til folkepensionsalderen på hele 32 procent af indbetalingerne, mens fradraget er lavere, hvis man har længere tid til folkepensionen. Det har givet et ekstra incitament for yderligere indbetalinger op til pensionen, forklarer Michael Mehlsen Sørensen og fortsætter: 

- Derudover blev det fra 1. januar 2018 muligt først fem år – nu syv år – før folkepensionsalderen at indbetale et væsentligt højere beløb til en aldersopsparing, som er en pensionsordning, hvor man hverken betaler skat eller afgift, når man går på pension. Samtidig er lønnen for aldersgruppen 55-64-årige steget relativt meget sammenlignet med de 35-44-åriges, hvilke ligeledes spiller en stor rolle for aldersgruppens indbetalinger til pension, da indbetalingerne til arbejdsmarkedspensioner typisk er procentsatser af lønnen. 

Den gennemsnitlige lønindkomst for de 55-64-årige er ifølge Danmarks Statistik steget med hele 12,9 procent siden 2013. Ikke helt den samme stigning ses i aldersgruppen 35-44 år. Her er lønnen i samme periode steget med 6,0 procent. 

Michael Mehlsen Sørensen fremhæver afslutningsvist, at der generelt set har været stigende pensionsindbetalinger, og at det udover inflationen også skal ses i lyset af omverdenens fokus og interesse for området.

- Særligt den vedvarende diskussion om folkepensionsalderen og sociale ydelser spiller en central rolle i forhold til, at mange vælger at indbetale mere til pensionen. På den måde er de mere selvbestemmende over fremtiden som pensionist, slutter Michael Mehlsen Sørensen.

Gennemsnitlig pensionsindbetaling (faktiske tal, kr.)

Kilde: Danmarks Statistik

Gennemsnitlig lønindkomst (kr.)

Kilde: Danmarks Statistik