USA har taget hul på sin første hele uge med Joe Biden som ”president-elect”, men selvom præsidentvalget var sidste uges altoverskyggende højdepunkt, bød ugen også på flere vigtige temperaturmålinger af den amerikanske økonomi.

På nøgletalsfronten blev ugen skudt i gang med nye målinger fra det amerikanske indkøbschefsindeks, ISM, og det var med positive nyheder om industrisektoren. Industriindekset steg nemlig til hele 59,3, hvilket er tæt på det højeste niveau de sidste 20 år. En måling, der også blev matchet af indekset for nye ordrer. Hertil kom, at ISM-målingen på beskæftigelsen endte over de magiske 50 – der markerer grænsen mellem frem- og tilbagegang – for første gang siden juli.

På servicesiden faldt ISM-indekset en smule. Tilbagegangen var marginalt større end ventet, men indekset ligger med 56,6 fortsat komfortabelt over grænsen for frem- og tilbagegang og samtidig 1 point over gennemsnittet af målingerne siden finanskrisen.

De høje ISM-målinger og de tilsvarende høje PMI-målinger – der ligeledes er målinger blandt indkøbschefer – fra Kina og delvist i hvert fald på industrisiden fra Europa rejser lige nu to gode spørgsmål. Det første; hvad driver udviklingen? og det andet; er udviklingen holdbar over de kommende måneder?

I et eller andet omfang kan målinger for industri og service sandsynligvis relateres til den igangværende coronapandemi og den medfølgende nedlukning og genåbning af økonomierne. Det har i første omgang haft hurtigst og størst effekt på servicesektoren og det såkaldte sociale forbrug, hvorefter international handel, beskæftigelse, forbrug og industriproduktion rammes af konsekvenserne i anden omgang. 

Meget tyder på, at servicesektoren naturligt nok er faldet og steget med nedlukningen og genåbningen, mens industrien har været påvirket af en lagercyklus. En lagercyklus, der også delvist har påvirket dele af servicesektoren, som leverer erhvervsservice til virksomhederne.

Kan Biden genskabe de mange tabte jobs?
Dagen inden Biden lørdag kunne knytte næverne efter at være erklæret vinder af det amerikanske valg, fik vi en ny opdatering fra det, som mange økonomer kalder ”kongen af nøgletal”, nemlig den amerikanske jobrapport.

Ifølge jobrapporten blev der skabt 638.000 job i USA i oktober, hvilket er en smule over markedets forventning, men dog også en smule lavere end jobskabelse i september. Meget tyder altså på, at den amerikanske økonomi – på trods af generelt gode nøgletal – fortsat kæmper med at få genskabt alle de 21,9 millioner jobs, som gik tabt under coronanedlukningen.

Aktuelt er vi fortsat mere end 10 millioner jobs fra at ramme niveauerne fra februar, og med en aftagende jobudvikling, som vi har set de seneste måneder, er der fortsat lang vej igen, og det bliver interessant at se, hvordan den kommende præsident vil gribe udfordringen an.

Kigger vi nærmere på de rammer, som Joe Biden i kraft af valgresultatet har til at udøve sin politik, ser det ud til, at han kommer til at agere i et system, der minder om det Obama havde i perioden fra 2010-2016. Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne har flertal i Senatet, hvilket efter al sandsynlighed vil begrænse Bidens handlerum f.eks. i forhold til størrelsen på en ny – og pinedød nødvendig – corona-hjælpepakke. Perioden frem til indsættelsen af den næste præsident den 20. januar 2021 vil – ud over politiske drillerier, obstruktion og prioriteringer – blive påvirket af den såkaldte ”lame-duck-periode”. Perioden mellem den gamle og den nye kongres, hvor det ofte er vanskeligt at få vedtaget ny lovgivning.