ECB leverede varen

Efter den seneste uge kan vi med økonomiske briller særligt konstatere to ting. Den Europæiske Centralbank (ECB) leverede det forventede, mens EU fik vedtaget både det nye syvårige budget og den historisk store EU-redningsfond på 750 milliarder euro. Zoomer vi ind på årets sidste rentemødet i ECB, vurderes centralbanken ud fra en række parametre at have leveret varen. ECB valgte således – som ventet – at fastholde renterne for ind- og udlån på henholdsvis minus 0,5 procent og 0,0 procent, mens de til gengæld udvidede det såkaldte pandemiske obligationsopkøbsprogram med 500 milliarder euro og i øvrigt også udvidede den fremtidige opkøbsperiode frem til marts 2022.

Samtidig valgte ECB at rekalibrere betingelserne bag de såkaldte TLTRO-III-lån – de meget fordelagtige lån til banker, der låner pengene videre ud til kunder under særlige betingelser. Minimumsrenten fastholdes på minus 1,0 procent, mens perioden udvides med 12 måneder til juni 2022. APP-programmet (det ”normale” opkøbsprogram) fortsætter med opkøb for 20 milliarder euro om måneden. Forskellen mellem PEPP og APP er, at ECB har friere tøjler i forhold til, hvad der kan opkøbes under PEPP-programmet end under APP-programmet. Her kan der kun købes op efter en speciel fordelingsnøgle, der forhindrer dem i at købe ekstra op i nogle fx sydeuropæiske lande i forhold til andre. Under PEPP-programmet afgør ECB, hvor det er mest hensigtsmæssigt at købe op, hvilket gør, at de i kriseperioder kan yde ekstra hjælp til mere udsatte lande som fx Italien og Spanien.

ECB løfter pegefingeren mod styrket euro
ECB undlod heller ikke denne gang at komme med en henvisning til udviklingen i eurokursen. Det sker med henblik på at vurdere konsekvenserne for inflationen. Med andre ord en løftet pegefinger til valutamarkedet om, at der kommer en centralbankreaktion, hvis euroen handles endnu højere op end den aktuelle kurs på 121,05 EUR/USD.

Den skal dog nok op i et lejde omkring 125-130 EUR/USD, før vi ser en reaktion. Overfor den danske krone vil det indirekte betyde, at dollaren således kan få lov til at falde ned omkring 5,80 USD/DKK, før ECB vil reagere på styrkelsen.

Bag ændringerne på rentemødet lå der desuden en anden ganske vigtig detalje: ECB forlænger perioden, hvor de reinvesterer tilbagebetalinger på deres obligationsbeholdning frem til 2023. Umiddelbart er det måske en rimelig nørdet betragtning, men det har faktisk den meget reelle og konkrete betydning, at ECB dermed implicit fortæller, at de ikke kommer til at forhøje renten før det tidspunkt.

Så målt på det parameter bør man ikke bekymre sig om refinansieringen af variable lån de næste par år, med medmindre der sker noget med den danske krone, som afstedkommer en stigende kort rente isoleret i Danmark. Det er der dog p.t. ikke meget, der peger i retning af.

Fokus på europæiske aktivitetsindeks
Denne uge byder blandt andet på årets sidste rentemøde i den amerikanske centralbank (Fed). Et møde, der ikke forventes at byde på ændringer, men hvor fokus er på nye estimater på vækst, inflation og renter. Kommer der ændringer, vil det være her eller måske i retorikken omkring fremtidige opkøb. Det virker som om, at både Fed og ECB i stigende grad har fokus på at fastholde lave lange renter.

Derudover vil der i Europa være fokus på de store aktivitetsindeks nemlig europæisk PMI onsdag og tysk ifo-barometer fredag, hvor der forventes et lille yderligere coronarelateret tilbagefald. Den for nyligt annoncerede hårde tyske lock down hen over julen må desuden forventes at trække Ifo-barometret yderligere nedad på den korte bane, inden 1. halvår ventes at byde på en ny vaccinerelateret opgang.