En udfordret amerikansk centralbank

I den forgangne uge fik den nyudnævnte amerikanske finansminister og tidligere centralbankchef Janet Yellen skabt røre med formuleringen, at renterne skulle stige (en smule), hvis økonomien overophedede. I et marked, der er nervøs for inflationsudsigterne og renten, er et udsagn om selv det mest åbenlyse problematisk – særligt hvis det kommer fra den forkerte person.

Efterfølgende fik Yellen talt markedet til ro, men inflations- og renteudsigterne er et af de mest hotte emner på det finansielle marked. Stiger inflationen for meget, vil Fed komme ”bagefter kurven” med dystre konsekvenser for både obligationer og aktier, hvis centralbanken pludseligt må forhøje renten. Det er ikke et basisscenario, men risikoen er til stede og nok også let stigende, i takt med stigende efterspørgsel og problemer med udbuddet.

Toppen taget af aktiviteten

Ifølge tallene for aktiviteten i henholdsvis industrien og servicesektoren, som ISM-instituttet offentliggjorde i sidste uge, blev toppen taget af aktiviteten i april ovenpå rekordmålinger de sidste 2-3 måneder. Selvom målingen faldt fra 64,7 til 60,7, så er den fortsat over 60, og den er dermed en af de højeste målinger siden 1983.

Udfaldet gav en del overskrifter, fordi det på mange måder taler ind i de aktuelle temaer om på den ene side mangel på mikrochip og flaskehalse (udbudsbegrænsninger) og på den anden side kraftigt stigende efterspørgsel – en kombination, der medfører stigende prispres. Det kunne man også læse ud af målingen, der viste en stigning til 89,6 i det såkaldte ”prices payed”. Det er et niveau, målingen kun har været i 3-4 gange siden 1948, senest i juni 2008.

Fed øger indsatsen

De rekordhøje aktivitetsmålinger, problemer på udbudssiden, stigende beskæftigelse og stigende prispres giver, sammen med historisk lave renter og historisk store pengepolitiske lempelser, den amerikanske centralbank en udfordring – sandsynligvis i år. Det gjorde Yellen et relativt stort nummer ud af at fortælle journalisterne på rentemødet ved at fremhæve, at Fed ønsker at maksimere beskæftigelsen så meget, at den trækker alle grupper af den amerikanske befolkning med op. Samtidig forventer de, at inflationen vil stige i de kommende måneder, men efterfølgende at falde tilbage, og at det altså først er i forbindelse med returbevægelsen opad, at de vil give pengepolitikken en ny vurdering.

I dette forløb ligger der både muligheder og risici. Mulighed for, at den amerikanske centralbank fastholder den rekordlave rente og det rekordhøje obligationsopkøbsprogram, og dermed fastholde den positive stemning og udvikling på det globale aktiemarked. Men også risiko for, at den stigende beskæftigelse fører til stigende lønninger og styrker de prisstigninger, der lige nu ses mange steder i forskellige produktionsled, men som endnu ikke har fundet (hele) vejen ind til inflationsraten. Stiger lønningerne og inflationsforventningerne, ser vi måske ind i et mere permanent opadgående pres på priserne, som kan få den amerikanske (og andre) centralbanker til at neddrosle lempelserne.

Der er ingen tvivl om, at det skal ske på et tidspunkt, men sker det pludseligt og uden forvarsel, har det potentiale til at sende chokbølger gennem det finansielle marked. Det ligger dog nok først i løbet af efteråret, og efter at Fed har haft tid til at observere, om den rent faktisk stabiliserer sig.