Er Tyskland det svageste led?

Ingen af tallene for henholdsvis det tyske Zew-indeks og den amerikanske inflation var deciderede en ”smoking gun”, men begge var en spids værre end forventet. Den amerikanske inflation kom således ud på 5,4 pct. mod forventet 5,3 pct. Det er det højeste niveau siden juli 2008. Samtidig fastholdt den underliggende kerneinflation et niveau på 4,0 pct. – drevet af et fald i to underkomponenter (bl.a. flybilletter) og en stigning i en anden underkomponent (husleje).

Stigende boligpriser og brændstof vil sandsynligvis presse inflationen op på et højere niveau i en længere periode end antaget for bare få måneder siden. Dermed kan det forventede tilbagefald i inflationen i 2022 ligge længere ude i horisonten end forventet – presset af et fortsat sammenbrud i de globale forsyningskæder samt mangel på underkomponenter og færdigvarer, som nu også truer med at gøre julehandlen til en af de svageste i mange år.

Tæt på amerikansk ”tapering”

Prisudviklingen – kombineret med faldet i den amerikanske arbejdsløshed – har medført en langsom vending i udmeldingerne fra den amerikanske centralbank. Det kulminerede i sidste uges referat fra det seneste rentemøde, som viste, at centralbanken står klar med en ny ”guidance” på pengepolitikken på mødet til november. Den forventes at indeholde en langsom neddrosling af de historiske obligationsopkøb, der siden marts 2020 har beløbet sig til over 4200 mia. USD.

Fed indikerer, at de sandsynligvis fra midten af november og frem til midten af 2022 vil bevæge sig fra et månedligt obligationsopkøb på 120 mia. USD mod nul. Det er nok den bedst annoncerede politikændring i centralbankens historie og en udmelding, der – sammen med stigende inflation – også har løftet forventningerne til timingen og størrelserne af kommende renteforhøjelser.

Ud af de 18 stemmeberettigede Fed-medlemmer forventer halvdelen, at renten som minimum forhøjes én gang (til 0,5 pct.) i 2022, og at den ligeledes forhøjes 1-2 gange i 2023 og 2-3 gange i 2024. Af referatet fremgik det dog, at starten på den såkaldte ”tapering” ikke skulle ses som et signal til, at renten ville blive forhøjet i den nærmeste fremtid. De to ting skal vurderes adskilt.

Tysk økonomi ramt af perfekt storm

I Tyskland var den månedlige Zew-måling relativt uforandret. Målingen, der er delt op i en måling af den aktuelle og den forventede aktivitet, faldt således i oktober – helt som forventet. Interessant er det, at den nuværende aktivitet faldt mere end forventet, mens den forventede faldt til det laveste niveau siden marts 2020.

Tysk økonomi – og særligt den store tyske industri – har altså endnu engang fået et slag. Sidste gang var det fra ”dieselskandalen” i 2018, som sendte den tyske bilsektor i dørken. Det medførte nogle meget negative kvartaler for tysk industri fra sommeren 2018 til et pænt stykke ind i 2019, før vi var på den anden side af de værste effekter af Brexit og handelskrigen mellem USA og Kina.

De tilbagefald, som vi nu ser i den tyske industri – og som kun langsomt er på vej ind i den brede økonomi - har rod i noget, der kunne minde om en perfekt storm. Det meste af verden er ramt af noget, der næsten har været et sammenbrud af den globale forsyningskæde. Et sammenbrud, der startede i slutningen af marts, da et 400 meter langt containerskib spærrede Suezkanalen i en uge - stort set samtidig med at verden (og specielt Europa) begyndte at åbne økonomierne.

Sammenlignet med et hverdagsfænomen som kø på motorvejen, hvor en opbremsning fra en enkelt bilist sender de bagvedkørende ud i en længere kø, som ingen ved hvordan startede, skabte skibet, Ever Given, en kø i begge ender af Suezkanalen, som efterfølgende bredte sig til de store havne i verden.

Oveni det – og som har skabt det, der kan betegnes som en perfekt storm - er der endvidere mangel på mikrochips og andre halvfabrikata, stigende energi- og råvarepriser og inden for flere faggrupper mangel på kvalificeret arbejdskraft. En udvikling, som f.eks. har fået flere bilproducenter til at lukke fabrikker og som nu medfører halvtomme salgslokaler hos bilforhandlerne.

Konsekvensen har indtil videre været, at de europæiske renter er steget gennem den seneste tid. Hvilket også kan ses på realkreditmarkedet, hvor der i dag udstedes i 1½ pct. obligationer – sammenlignet med perioden lige efter sommeren, hvor udstedelserne foregik i 1 pct. obligationer. Det aktuelle pres opad på inflationen vil sandsynligvis fastholde presset opad på renterne i de kommende uger.