Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Erfaren erhvervsrådgiver tiltræder stilling i Spar Nord Holstebro
Erfaren erhvervsrådgiver tiltræder stilling i Spar Nord Holstebro
Erfaren erhvervsrådgiver tiltræder stilling i Spar Nord Holstebro

Lasse Bro er tiltrådt stillingen som ny erhvervsrådgiver i Spar Nord Holstebro, og han skal fremover medvirke til, at bankens erhvervskunder fortsat modtager kompetent og alsidig rådgivning.
Spar Nord Holstebro har fra starten af maj måned forstærket deres team med tilføjelsen af Lasse Bro, der tiltræder som ny erhvervsrådgiver. I samarbejde med gode kolleger skal han fremover bidrage til den positive udvikling i banken.
Lasse tiltræder stillingen med mange års erfaring i bagagen. Han kommer fra en tidligere stilling som landbrugschef i en anden bank, hvor han primært arbejdede med større produktionslandbrug og sparring med de øvrige rådgivere. Det er således en erfaren og kompetent profil, som hele byens bank fremadrettet får stor glæde af.
- Jeg glæder mig til at blive en del af et stærkt team her i Holstebro, hvor der er højt til loftet og et initiativrigt fokus på lokalområdet. Samtidig ser jeg frem til at møde og hjælpe kunderne samt arbejde med finansiering til udvikling af områdets virksomheder, fortæller Lasse Bro.
Privat bor Lasse i Holstebro sammen med sin kone Line og deres to børn på henholdsvis 8 og 10 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, engagement i foreningslivet, padeltennis og fodbold, hvor han selv er træner for U11 drenge i Mejrup og aktivt spiller på klubbens oldboys hold.
Lasse Bro er tiltrådt stillingen pr. 1. maj 2025, og han er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende erhvervskunder. Han kan kontaktes på telefon 9616 1118 eller mail lape@sparnord.dk.