Erhvervsprofil til direktørpost i Frederikssund

6384 Frederikssund · Nyhedsrummet · Ny Direktør

Michael Bomholt Tøgersen er tiltrådt som ny direktør i Spar Nord Frederikssund. Her skal han fremover stå i spidsen for et stærkt team af rådgivere, der skal sikre de rette rammer for rådgivningen af bankens privat- og erhvervskunder.

Med 40 års erfaring inden for den finansielle sektor er det en særdeles stærk erhvervsprofil, der tiltræder stillingen som direktør i Spar Nord Frederikssund pr. 1. oktober. Det er nemlig Michael Bomholt Tøgersen, der fremover skal tage roret for det nyetablerede bankområde i Frederikssund.

Michael kommer fra tidligere stillinger som privatkunde- og afdelingsdirektør i Jyske Bank, hvilket har givet ham nogle væsentlige erhvervskompetencer, der gør ham til en yderst kompetent kandidat. Med sig besidder han en stor indsigt i branchen, ligesom han har solid erfaring med håndtering af såvel privat- som erhvervskunder, hvilket er et stort aktiv i arbejdet med at styrke Spar Nords tilstedeværelse i og omkring Frederikssund Kommune.

- Handelsbanken blev solgt til Jyske Bank, og jeg føler det som et kæmpe privilegie at få muligheden for at fortsætte som direktør i en bank, hvor kunden er i centrum med høj tilgængelighed, fortæller Michael Bomholt Tøgersen og fortsætter:

- Jeg har glædet mig til at komme i gang, hvor vi skal skabe en attraktiv bank for kunderne og arbejdsplads for medarbejdere. Med en decentral beslutningskraft og en stærk lokalbankmodel, der prioriterer personlige og langvarige relationer med kunderne, skal vi gøre vores ypperste for at blive områdets mest foretrukne bank for både privat- og erhvervskunder, så vi hurtigt får skabt en rentabel bank.

Udover at have en solid ballast som blandt andet afdelingsdirektør i den finansielle sektor har Michael også en stærk tilknytning til lokalområdet. Privat bor han i Frederikssund med sin kone, og de har sammen 4 børn. Sideløbende med hans finansielle karriere beskæftiger han sig i lokalsamfundet som blandt andet næstformand for Willumsens Museum, næstformand for Park Teatret og byrådsmedlem for Liberal Alliance.

Med en bred indsigt i såvel privat- og erhvervsområdet glæder Michael sig til at bringe sine kompetencer i anvendelse i sin nye stilling. Samtidig er glæden ved at skulle arbejde i sit eget lokalområde ikke til at tage fejl af.

- Vores primære ansvar er at støtte og fremme det lokale erhvervsliv og det blomstrende forenings- og kulturliv her i Frederikssund og omegn. Samtidig stræber vi efter at forblive den foretrukne samarbejdspartner for borgerne i vores område, når de søger rådgivning og løsninger inden for økonomi og finans. Jeg ser frem til at arbejde i det lokalområde, hvor jeg selv bor, og jeg vil gøre en dedikeret indsats for at sikre, at vi fortsat opfylder disse mål, både nu og i fremtiden, fortæller Michael.

Ansættelsen af Michael Bomholt Tøgersen har ligeledes skabt stor tilfredshed hos direktionen. Bankdirektør i Spar Nord John Lundsgaard udtrykker åbent sin tilfredshed med rekrutteringen af Michael og betragter ham som en kraftfuld frontfigur i indsatsen for at styrke bankens tilstedeværelse i Frederikssund.

- Michael besidder en dyb forståelse for den finansielle sektor, og han har en klar vision for, hvordan man opnår gode resultater. Med hans omfattende erfaring fra adskillige ledende stillinger og hans solide kendskab til det lokale område er vi overbeviste om, at han er den rette person til at skabe de optimale betingelser for kontinuerlig vækst i Frederikssund, fortæller John Lundsgaard og fortsætter:

- Vi er derfor yderst tilfredse med at kunne inkludere ham i direktørgruppen og ser frem til at følge hans bestræbelser på at styrke vores rolle som en endnu mere robust samarbejdspartner for lokalsamfundet.

Michael Bomholt Tøgersen er officielt tiltrådt stillingen som direktør pr. 1. oktober 2023. Han er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Han kan kontaktes på telefon 9616 2201 eller mail mbto@sparnord.dk.

Publiceret d.
3. oktober 2023