Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Et trygt bankskifte skabte fundamentet for nybyggerdrømme

9067 Horsens · Nyhedsrummet · Rådgivere

I efteråret 2023 flyttede Rasmus Kjærhus og Stephanie Hinge med deres to børn ind i familiens nybyggede drømmehus i Højvang-området i Horsens. Parret har oplevet en ærlig og tryg rådgivning hos Spar Nord Horsens, som de valgte at skifte til efter en positiv dialog, hvor de følte sig både hørt, set og forstået.

Rasmus Kjærhus Frederiksen driver en Rema 1000 i Horsens med 30 medarbejdere, og Stephanie er kundekonsulent og betjener energikunder hos NRGi. Begge er meget fortrolige med god kundeservice, og derfor har de også været på udkig efter en kundeserviceorienteret bank, hvor der bliver lyttet til deres ønsker og behov:

– Vi har et hold venner, der nu bor to huse længere oppe ad vejen, som anbefalede os at tale med Spar Nord Horsens. De har oplevet et rigtig godt forløb i forbindelse med finansiering af deres nybyg, hvor de har fået god hjælp af Jeppe Andreas Liboriussen, siger Rasmus.

På grund af familiens økonomi, hvor Rasmus som selvstændig ikke har den helt ”klassiske” lønmodtager-økonomi, kunne deres tidligere bank ikke helt forstå og imødekomme parrets behov for rådgivning og finansiering til at bygge drømmeboligen:

– Det var nærmest umuligt at få vores tidligere bank til at tage hånd om vores forespørgsel om et banklån til at bygge huset. Derfor var det også helt fantastisk at blive taget så godt imod af Jeppe og Spar Nord. Det var voldsomt kontrastfuldt, fordi vi i flere måneder forgæves havde forsøgt at få vores tidligere bank til at hjælpe med sagen og koble en erhvervsrådgiver på for at danne sig et helhedsbillede af vores økonomi og behovet for finansiering. På det første møde med Spar Nord havde Jeppe selv arrangeret et møde med Marc, der er erhvervsrådgiver. Det var bare lige det, vi havde søgt efter, for at de kunne få en forståelse for vores samlede økonomi og situation, fortæller Rasmus.

Hjælp til nybyggerdrømme

I dag nyder de alle fire at bo på 180 kvadratmeter og opholde sig i haven og på den dejlig, store træterrasse. 

– Vi er superglade for, at det kunne lade sig gøre, og Jeppe har hjulpet os med at opfylde en drøm for os. Efter første møde var vi helt afklaret begge to, og havde besluttet os for, at det var her, vi skulle være bankkunder. Vi følte os imødekommet og hørt i forhold til vores ønsker, og hvordan vi kunne sammensætte vores økonomi. Jeppe lavede et godt tilbud til os. Vi kom selv med et større beløb, og det hjalp selvfølgelig også på at skrue et godt tilbud sammen, forklarer Rasmus.

Parret lagde stor vægt på, at det hele forløb planmæssigt, og de tilmed havde en ophøjet ro forbundet med at igangsætte byggeprojektet: 

– Huset blev afleveret et par dage før aftalt, og det hele gik, lige som det skulle. Vi er superglade for huset. Vi har det rigtig godt her, og vi skal bo her i mange år. Det var også en tryghed i at vide, at der var en ”buffer” i banklånet, hvis der skulle opstå uventede ekstraomkostninger i byggeprocessen, så vi kunne sove godt om natten, selvom det heldigvis ikke blev nødvendigt, fortæller Stephanie.

På baggrund af deres bankskifte har Rasmus og Stephanie allerede anbefalet andre bankkunder at tage en dialog med Spar Nord Horsens:

– Jeppe har været ærlig og oprigtig i forhold til, hvad der gav bedst mening for os, og hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der ikke kunne lade sig gøre. Han har været i øjenhøjde med os og givet os den bedst mulige rådgivning. Det er vi meget taknemmelige for. Han kender også Horsens og har givet os god sparring i forhold til byggeriet. Han har også været utrolig nem at få fat i, hvis vi har haft spørgsmål, og det har været trygt, fortæller Stephanie.

Går du med byggetanker, så tag et møde med Spar Nord Horsens, eller hiv fat i kunderådgiver Jeppe Andreas Liboriussen – kontakt ham på tlf. 76286124, eller skriv til ham på jlb@sparnord.dk.

Publiceret d.
13. maj 2025