Selvom rentemødet i den amerikanske centralbank bød på både nye vækst, inflations- og renteforventninger – de såkaldte ”dot-plots”, så var fokus rettet mod det efterfølgende pressemøde med Jerome Powells, hvis ord blev vejet på en guldvægt af samtlige investorer og økonomer.

Fed fastholder lempelser trods opjusteringer

Onsdagens rentemøde i Fed blev på sædvanlig vis afsluttet med et pressemøde. Her redegjorde Jerome Powell for de ændrede estimater og markant løftede vækstestimater for 2021, ligesom Fed ikke overraskende sænkede forventningerne til arbejdsløsheden – både på den korte bane samt et nøk ned på den langsigtede, strukturelle arbejdsløshed. Sidstnævnte kan oversættes til hastighedsgrænsen på arbejdsmarkedet, så når Fed sænker arbejdsløshedsgrænsen en smule, så åbner de samtidig for, at arbejdsløsheden kan falde lidt mere, før et stramt arbejdsmarked medfører stigende lønninger/inflation.

Overordnet set var meddelelsen til den lempelige side, idet Fed øger vækstforventningerne, sænker arbejdsløshedsforventningerne og samtidig fastholder, at renten ikke forhøjes på denne side af 2023. Det var dog et vigtigt signal til det globale finansielle marked, som lige nu har stort fokus på, hvordan den meget høje vækst, som forventes på baggrund af genåbningen af økonomien, vil smitte af på inflationen, og hvordan Fed – som ledende centralbank – vil reagere på udviklingen. Det vil derfor sætte tonen for den globale vækst, inflation og ikke mindst renteniveauet.

Den lange amerikanske rente er steget siden november 2020 og er fortsat op i et stigende tempo i de seneste uger. En udvikling, der har ført til sektorrotation på det globale aktiemarked – væk fra (rentefølsomme) vækstaktier og hen mod value-aktier.

Ovenpå både ECB-mødet i forrige uge og Fed-mødet i den seneste uge kan man bl.a. konkludere to ting: 1. centralbankerne på begge sider af Atlanten ser den aktuelt stigende inflation som en kortsigtet bevægelse, hvorimod trenden på 1-2 år sigt fortsat er både afdæmpet og under målet. 2. Europa er bagud i den økonomiske vending i forhold til USA, og ECB har derfor – i modsætning til kollegaerne i USA – valgt at øge stimuleringerne.

Nedjustering af dansk vækst

Onsdag offentliggjorde den danske Nationalbank deres halvårlige prognose for dansk økonomi. Denne gang med en kraftig nedjustering fra 2,9 pct. til 1,4 pct. vækst i 2021. Det var dog en nedjustering, der ikke rigtig smagte af en nedjustering, da den blev fulgt til dørs af en opjustering af forventningerne til 2022 fra 3,3 pct. til 4,5 pct. og en forventet markant stigning i de danske boligpriser på hele 9,7 pct. i år. En stigning, som ovenikøbet forventes efterfulgt af fortsat fremgang i boligpriserne på hhv. 3,0 pct. i 2022 og 2,3 pct. i 2023.

Det svage vækstestimat for 2021 er en følge af nedlukningen i økonomien, der har været gældende fra december 2020, hen over julen, og frem til 1. marts i år, hvor økonomien langsomt er begyndt at åbne igen. Nationalbanken forventer, at det vil barbere 3-4 pct. af bruttonationalproduktet i de første 3 måneder af 2021. At væksten alligevel forventes at stige med 1,4 pct. for 2020, fortæller samtidig hvor stor en rekyl Nationalbanken forventer i de kommende kvartaler.

Den kommende uge

Den kommende uge er præget af nye målinger på aktiviteten i Tyskland, Frankrig og den samlede Eurozone – både fra PMI-målinger og tysk Ifo-barometer.