Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
Fordelagtige løsninger til både privat og erhverv
Det kan virke uoverskueligt at skifte bank, når det både drejer sig om et privat- og erhvervsengagement, men med den rette køreplan og kompetent rådgivning kan det blive en overskuelig proces.
Søren Starup Kaaris og hans kone er et godt eksempel på, at et bankskifte kan gøres overskueligt, selvom det både drejer sig om et privat- og erhvervsengagement. I 2017 overtog Søren, Blomsterhuset Esbjerg i Gormsgade i en alder af 25 år. Det betød samtidig, at han fremover skulle balancere mellem den personlige og forretningsmæssige interesse, når det kom til økonomien. Dertil havde han behov for en bank, der kiggede på det totale engagement, og som forstod at optimere begge økonomier, så drømme kunne realiseres.
I den proces faldt valget på Spar Nord Esbjerg, hvor parret oplevede at få en yderst tilfredsstillende rådgivning, som sikrede dem en smidig overgang fra én bank til en anden:
- Vi er fuldt ud tilfredse med skiftet til Spar Nord. Vi har gennem hele processen haft en klar forståelse for, hvor langt vi var, og bankskiftet er gået i et tempo, hvor vi kunne følge med. Derudover har vi fået nogle fordelagtige løsninger - både til privat og erhverv, der blandt andet betyder, at vi sparer en del penge i renter. Spar Nord ser helt anderledes på vores måde at føre økonomi på end vores tidligere bank, fortæller Søren Starup Kaaris og fortsætter:
- Michelle Østergaard, som vi har fået som totalrådgiver, har allerede efter 2 måneder givet os mere rådgivning og vejledning, end vi nogensinde har fået i vores tidligere bank. Hun ser muligheder, optimering og kommer med spændende løsninger. I dette forløb er det også gået op for os, hvor meget rådgivning, god kemi og fælles forståelse har af betydning, når man skal vælge bank.
Fordelen ved at samle økonomien i ét pengeinstitut er optimering hele vejen rundt. Det er specielt inden for pensionsrådgivning, hvor Spar Nord kan gøre en stor forskel for både kunden og virksomheden. Men dét at skifte bank er, ifølge totalrådgiver Michelle Østergaard, ikke nødvendigvis en nem beslutning for kunden - specielt ikke hvis økonomien både er omfattet af privat og erhverv.
- Jeg oplever ofte, at hvis kunderne bliver klædt ordentlig på i forbindelse med et bankskifte, så er det nemmere og mere overskueligt. Vi hjælper kunden fra start til slut, og vi laver en køreplan for bankskiftet, således at kunderne føler sig trygge, fortæller Michelle Østergaard fra Spar Nord Esbjerg og fortsætter:
- I Spar Nord sætter vi en ære i at være tilgængelige for vores kunder. Som totalkunde i Spar Nord har du kun én rådgiver, og det er for kunden både tidsbesparende og effektivt. Vi yder den bedste service og som totalrådgiver, kan vi hjælpe med stort set alt. Vi har samtidig et stort professionelt bagland, som gerne hjælper med deres forskellige kompetencer, såsom Cash Management og formuecenter.
Som totalkunde i Spar Nord er man derfor i trygge hænder, hvor virksomhedens fremtid sikres i fællesskab – uanset om det handler om finansiel rådgivning, forretningsmæssig sparring eller ændring af målsætninger.