- Nyheder
- Foreningen Vejen Frem Næstved modtager hjertevarmt sponsorat
Foreningen Vejen Frem Næstved modtager hjertevarmt sponsorat
Foreningen Vejen Frem Næstved modtager hjertevarmt sponsorat
Spar Nord Næstved har bidraget med et sponsorat på 5.000 kroner til Foreningen Vejen Frem Næstved.
Foreningen Vejen Frem Næstved er en forening, der søger at skabe en bred vifte af tilbud med sociale og idrætslige aktiviteter samt netværksskabende arrangementer for mennesker med psykiske vanskeligheder. Foreningen lægger stor vægt på, at alle aktiviteter foregår i et socialt trygt og stabilt miljø, der bygger på frivillige kræfter.
En årlig tradition i foreningen er afholdelsen af badmintonstævnet Fjercup Næstved. Dette stævne har Spar Nord Næstved glædeligt valgt at støtte op om med et sponsorat på 5.000 kroner.
- Vi er meget glade for at kunne bakke op om de mange gode tiltag, som Vejen Frem Næstved sætter i værk. Som lokalbank sætter vi en ære i at støtte det lokale foreningsliv, der rummer sådanne værdifulde tilbud til gode for mennesker, som kan have psykiske udfordringer, udtaler Jesper Falster, kunderådgiver i Spar Nord Næstved.
Foreningen Vejen Frem Næstved har flere ugentlige aktiviteter på programmet, og der kommer løbende nye til. Aktiviteterne varierer lige fra svømning, gå/løbehold, styrketræning, gåtur i naturen, badminton og yoga.
Der arbejdes hele tiden på at få nye og spændende hold/aktiviteter, samt andre sociale tiltag, som har interesse for medlemmer og frivillige.