Tirsdag i uge 40 offentliggjorde Tyskland mod forventning en markant tilbagegang i inflationen for september. Det nationale forbrugerprisindeks lød på -0,2 procent år-til-år, og det er den laveste måling siden 2015. Samtidig faldt det EU-harmoniserede prisindeks endnu mere, nemlig fra -0,1 procent i august til -0,4 procent i september. Det tal er kun set lavere i januar 2015 og i juli 2009.

Kombineret med ligeledes lavere end forventede inflationsrater i både Frankrig og Italien lagde de nye inflationstal et nedadgående pres på den samlede europæiske inflation, der faldt til det laveste niveau siden starten af 2015. Hvad der imidlertid var endnu mere signifikant, var et fald i den underliggende inflation fra en all-time-low på 0,4 procent til en ny all-time-low på 0,2 procent.

Voksende pres på europæisk centralbank
Med faldet i den europæiske inflation – herunder specielt kerneinflationen, der i forvejen aldrig har været lavere – er der pres på Den Europæiske Centralbank (ECB) forud for næste rentemøde torsdag den 29. oktober.

Faldet i kerneinflationen brager desuden lige ind i den diskussion, der blev rejst forrige mandag i forbindelse med ECB-chef Christine Lagardes tale i Europa-Parlamentet, hvor hun efterfølgende blev spurgt ind til de varierende udtalelser fra de forskellige ECB-medlemmer, vi har set den seneste tid. Den ene fløj, der fortrinsvis tæller medlemmer fra Sydeuropa, vil have yderligere stimuli nu, mens den anden fløj, som fortrinsvis består af medlemmer fra Nordeuropa, ønsker at se tiden an. I øvrigt mener den ”nordeuropæiske fløj”, at et obligationsopkøb svarende til 60 procent af det europæiske BNP må være rigeligt stimuli, samt at Sydeuropa allerede har fået ekstra i forbindelse med den fælleseuropæiske redningsfond på samlet 750 milliarder euro, hvoraf de 390 milliarder bliver overførsler uden forpligtigelser, og de resterende 360 milliarder bliver lån.

Lige meget hvad kommer diskussionen op på pressemødet efter rentemødet i ECB torsdag den 29. oktober. Mest taler fortsat for, at Nordeuropa har de tungeste stemmer frem til decembermødet den 10. december, men det fortsatte fald i den underliggende inflation presser den anden vej. Det, der taler for, at ECB venter lidt endnu med yderligere stimuleringer, er, at der på decembermødet kommer nye økonomiske fremskrivninger fra ECB-staben. Ser inflationstallene lige så svage ud til den tid, kommer der en officiel nedjustering af inflationsestimatet, som åbner op for yderligere pengepolitiske stimuli. 

Mens de svage inflationsdata kan få konsekvenser for den europæiske pengepolitik de kommende måneder, kan det samme siges om Christine Lagardes kommentarer på et møde mellem økonomer og ECB onsdag. Her blev det indikeret, at ECB overvejer at ændre både målsætningen og selve opgørelsen af inflationen. Noget, der kan få direkte konsekvenser for fortolkningen og eksekveringen af pengepolitikken på den anden side af det såkaldte ”strategiske review”, som Christine Legarde skød i gang ved sin tiltræden.

Fælles for den udvikling vi ser i selve tallene og de kommentarer, der kommer til dem, er, at de indikerer, at renterne er lavere i en længere periode.

Denne uge: Nøgletal og pengepolitiske taler
I denne uge vil alle øjne være på udviklingen i den amerikanske præsidents sygdomsforløb. Man må gå ud fra, at præsidenten får den ypperste lægefaglige behandling, men skulle præsidenten blive hårdt ramt, vil det åbne op for helt nye scenarier for det amerikanske valg. Derudover byder ugen også på pengepolitiske taler fra både Fed’s Powell og ECB’s Lagarde, som begge ventes at trække en del opmærksomhed.

På nøgletalsfronten indeholder ugen både tyske tal for industriordrer og produktion samt service ISM fra USA. De tyske tal forventes at fortsætte opad ovenpå den historisk svage periode op mod og hen over sommeren. Serviceindikatoren fra USA forventes at falde en smule tilbage – men fra/til et niveau der fortsat er højt og indikerer pæn fremgang i den del af den amerikanske økonomi.