- Nyheder
- Hovedsponsorat indgået med Roskilde Cykel Ring
Hovedsponsorat indgået med Roskilde Cykel Ring
Hovedsponsorat indgået med Roskilde Cykel Ring
Spar Nord Roskilde har indgået et 3-årigt hovedsponsorat med den traditionsrige cykelklub Roskilde Cykel Ring.
Roskilde Cykel Ring, stiftet i 1932, har fostret flere store ryttere som Reno B. Olsen, Hans Henrik Ørsted og Nicolai Bo Larsen. Klubben har omkring 100 medlemmer, heriblandt både unge og voksne licensryttere, der deltager i cykelløb over hele Danmark.
Spar Nord Roskilde har netop indgået et treårigt hovedsponsorat med den traditionsrige cykelklub. Sponsoratet indebærer blandt andet, at bankens farver og logo vil pryde klubbens cykeltøj.
Lars Glud Midtgaard, totalrådgiver i Spar Nord Roskilde, er selv aktiv i cykelklubben, og han ser frem til, at hele byens bank nu er med som hovedsponsor i Roskilde Cykel Ring:
- Det er en stor fornøjelse, når ens arbejdsplads er dybt engageret i det lokale foreningsliv. Det er Spar Nord på mange parametre, og det munder blandt andet ud i et hovedsponsorat med RCR, som jeg selv er en aktiv del af. Vi ser dermed frem til at støtte og være en del af klubbens fortsatte udvikling.
Klubben har adresse på Kildegården 12, og der er altid plads til nye medlemmer, uanset alder og niveau.