Hvad skal vi forvente af præsident Biden?

De foreløbige optællinger tyder på, at Biden har fået mere end 5,5 mio. flere stemmer end Trump og sikret sig opbakning fra 306 valgmænd mod 232 valgmænd til Trump. Ironisk nok samme antal valgmænd, som Trump vandt med i 2016, hvor han dog fik 2,9 mio. færre stemmer end Clinton.

Det endelige og officielle valgresultat kendes endnu ikke, og Trump har indtil videre ikke accepteret nederlaget. Trump hævder i stedet, at der har fundet valgsvindel sted. Han vil flere steder kræve omtællinger og have domstolene til at underkende, hvad, han hævder, er ulovlige stemmer. De fleste politiske kommentatorer er dog tilsyneladende enige om, at Trump ikke vil få held med at få omstødt Bidens sejr.

På den internationale front vil præsidentskiftet formentligt få stor betydning. Med Biden som præsident ser det ud til, at USA igen vil engagere sig mere i internationalt samarbejde. Biden har blandt andet meldt ud, at han vil genindtræde i Paris-aftalen og WHO. Mens Biden på handelsfronten formentligt vil føre en hård tone overfor Kina, vil dette efter alt dømme ske på en mere traditionel og forudsigelig måde. Der er desuden næppe nogen nævneværdig risiko for, at Biden vil starte en handelskrig med Europa.

Delt kongres vil begrænse Bidens muligheder
På den indenrigspolitiske front vil Biden dog formentligt være noget mere handlingslammet. Det skyldes, at det tyder på, at Kongressen vil forblive delt. Demokraterne har efter alt at dømme fastholdt et flertal i Repræsentanternes Hus, men dog med en mindre margin end tidligere. Hvem, der får flertallet i Senatet, vil først blive afgjort ved et ”anden-runde valg” i Georgia den 5. januar, hvor det skal afgøres, hvem der får delstatens to pladser i Senatet. Omvalget skyldes en regel om, at man skal sikre sig minimum 50 procent af stemmerne for at sikre sig pladsen i Senatet. Det mest sandsynlige synes pt. at være, at republikanerne vinder minimum en af pladserne i Senatet og dermed sikrer sig flertallet.

Eftersom al lovgivning skal vedtages i begge Kongressens kamre, og eftersom Senatet skal godkende Bidens nomineringer til en række offentlige embeder – herunder ministre – får Biden som præsident utvivlsomt brug for al sin store politiske erfaring – herunder 36 år som senator og 8 år som vicepræsident.

På den økonomiske front vil det tilsyneladende republikanske flertal formentligt forhindre vidtgående regulering af og skattestigninger for erhvervslivet. Det kan ligeledes blive svært for Biden at få øget det offentlige forbrug i det omfang, som han gerne vil. På den kortere bane vil størrelsen på en ny finanspolitisk hjælpepakke desuden formentligt blive mindre, end hvis demokraterne havde sikret sig flertallet i Senatet. Demokraterne holder således fast i deres udspil om en stor hjælpepakke på mere end 2.000 milliarder dollars, mens republikanerne holder fast i deres udspil om en hjælpepakke på 500 milliarder dollars. Samtidigt har finansminister Steven Mnuchin, der tidligere har været stærkt involveret i forhandlingerne og har signaleret vilje til en hjælpepakke på knap 2.000 milliarder dollars, overladt forhandlingerne til det republikanske lederskab i Senatet.