- Nyheder
- Hvor stærkt er markedet?
Hvor stærkt er markedet?

Frygten for en stigende inflation lurer rundt om hjørnet i forbindelse med en genoplukning af økonomien, men flere forhold taler for, at det kun er midlertidigt.
En større end ventet stigning i januar-inflationen har medført, at de europæiske inflationsforventninger er steget fra 1,1 pct. til 1,3 pct. og det har siden årsskiftet drevet de lange renter op med 0,30 pct. point – fra minus 0,6 pct. til minus 0,3 pct. Inflationsforventningerne ligger dog fortsat tæt på ECB’s egne inflationsforventninger for 2022 og 2023 på henholdsvis 1,3 pct. og 1,4 pct., hvilket fortsat er langt fra målet om ”lige under, men tæt på 2,0 pct” – og langt nok væk fra målet til, at det fortsat har meget lange udsigter for en europæisk renteforhøjelse.
Også Jerome Powell havde i sin halvårlige ”testimony” foran Kongressen stort fokus på stigende inflationsforventninger samt de lange amerikanske renter og stimuleringer af økonomien. Fed-chefen gjorde det dog klart, at det amerikanske arbejdsmarked fortsat er meget underdrejet med arbejdsløshedsrater på op imod 20 pct. for den svageste del af arbejdsmarkedet, samt en strukturelt underdrejet inflation. Powell påpegede, at USA har haft svag og faldende inflation i 25 år, og at inflationsudviklingen ikke bare ændrer sig hen over natten. Underforstået, at selvom inflationen kommer op på den korte bane, så vil en høj arbejdsløshed og et fortsat pænt vækst-efterslæb få Fed til at ”kigge igennem” den stigende inflation.
Lave renter i lang tid
Der er ikke meget tvivl om, at markedet lige nu frygter, at inflationen ikke kan holde sig lav, og at centralbanker derfor kan blive tvunget til at forhøje renten tidligere end ellers indikeret. Den første renteforhøjelse i både USA og Europa er ikke forventet før tidligst (ultimo) 2023, og i USA først forventet at ramme et neutralt niveau på ”lang sigt”. Med svagheden i den faktiske vækst i forhold til den potentielle, og med den aktuelle svaghed i beskæftigelsen, har et politikskifte fra både Fed eller ECB lange udsigter.
Tyskland på vej tilbage
Det tyske Ifo-barometer overraskede med en stigning fra 90,3 i januar til 92,4 i februar. Ovenpå et par måneder med en let faldende tendens var det en stigning til det højeste niveau siden oktober. Indekset var trukket op af en pæn stor stigning i forventningerne fra 91,5 til 94,2 (genåbning efter Corona) og en noget mindre stigning i indekset for den aktuelle aktivitet fra 89,2 til 90,9. På sektorniveau fortsatte industrien, ligesom PMI-indekset, opad, mens service, handel og industri steg – men fra og til fortsat negative målinger.
At den tyske økonomi er mindre ramt end tidligere antaget kunne samtidig ses af de opdaterede væksttal for 4. kvartal 2020, der blev opjusteret fra 0,1 pct. til 0,3 pct. – drevet af den nok største overraskelse, nemlig en stigning i investeringerne med 1,0 pct. i en ellers meget usikker periode.
Europæisk ”dobledip”
Med den nedlukning af økonomierne vi i øjeblikket ser i Europa, genfindes noget af den tyske udvikling også i Eurozonen, der dog forventes at vise en såkaldt ”doubledip” recession. Det skyldes, at Eurozonen – i modsætning til Tyskland – også oplevede negativ vækst i 4. kvartal 2020, og to efterfølgende kvartaler med negativ vækst er rent definitorisk en recession.
Det betyder også, at selvom de europæiske inflationsforventninger og renter er steget sammen med de amerikanske, er det for det første fra et betydeligt lavere niveau og også knap så meget som de amerikanske. Siden starten af december 2020 er de amerikanske renter steget 60 bp., mens de tyske er steget 30 bp. Meget tyder på, at inflationen vil stige over de kommende måneder, men lige så meget tyder på, at det er tekniske forhold, der trækker den op, og at disse faktorer igen vil trække inflationen ned i løbet af 2. halvår.
Inflation, ISM og beskæftigelse
Med udsigten til en vedtagelse af den amerikanske redningspakke på 1900 mia. USD i nær fremtid, vil fokus i den kommende uge rettes mod i hvert fald to store amerikanske nøgletal – inden snakken i stedet rettes mod en kommende infrastrukturpakke.
Powell har gjort meget ud af at fortælle, at det amerikanske arbejdsmarked fortsat er utrolig svagt, og at man mangler at skabe 10 mio. nye job for at være tilbage på niveauet før Corona. Derfor vil der også være stort fokus på fredagens beskæftigelsestal, hvor der forventes en fremgang på 180.000. Hvis det er det nye niveau, så ville det tage knap 5 år at genskabe de 10 mio. jobs.
For Europa vil fokus i løbet af ugen være på størrelsen af obligationsopkøb og inflationstal. Forventningen er, at ECB øger sine opkøb, og at den underliggende inflation vil falde pænt. Begge forhold, der peger nedad for renten.
