Kommentar: Derfor står dansk økonomi stærkt trods nye svage nøgletal fra tysk økonomi

Daisy Nielsen, økonom i Kapitalforvaltning

Tysk økonomi har ligget bomstille siden 2019, og det billede ændrede de netop offentliggjorte – og svage – tyske PMI-tal ikke på. Historisk vil en svag tysk økonomi også afspejles i svagere dansk økonomi, men i dag er billedet langt mere nuanceret, forklarer økonom i Spar Nord Daisy Nielsen.

De nye PMI-tal fra Tyskland bekræfter, at tysk økonomi er presset, dog med en lille snært af vending her i oktober. Der er risiko for, at Tyskland vil opleve negativ vækst i hele 2024 og dermed være i recession. PMI-indekset for den samlede tyske økonomi, der måler indkøbschefernes vurdering af den økonomiske situation, kom foreløbigt ud på 48,4 for oktober, hvilket er under de 50, der markerer grænsen mellem fremgang og tilbagegang i den økonomiske aktivitet.

Målt på BNP har Tysklands økonomi ligget bomstille siden 2019, og traditionelt vil man tænke, at det vil kunne aflæses direkte i den danske eksport og økonomi, når vores største eksportmarked har problemer.

Det er dog ikke længere tilfældet. Dansk BNP er ikke stagneret og ligger cirka 11 procent over niveauet fra slutningen af 2019. Her er det vigtig at pointere, at selvom det går dårligt i Tyskland, så er det gået godt på andre danske eksportmarkeder, herunder USA, og væksten i euroområdet har desuden klaret sig okay på trods af Tyskland. Det afspejler, at Tyskland ikke længere er den største drivkraft bag væksten i euroområdet, og at landet står overfor nogle strukturelle udfordringer.

Dansk eksport til Tyskland har en størrelse på cirka 6-9 procent af Danmarks BNP, og sådan har det generelt set været siden 00’erne. Til gengæld har den samlede danske eksport for de seneste år haft en størrelse på mellem 55-70 procent af BNP. I starten af 00’erne fyldte eksporten kun mellem 44-50 procent af BNP.

Det betyder, at vi har gjort os relativt mere uafhængige af tysk eksport ved at øge vores eksport til andre lande. Fx har USA de seneste år overhalet Tyskland, og er nu det største danske eksportmarked. Derfor skal vi også se bredere global afmatning, før det vil skabe modvind til dansk eksport. Derudover er dansk eksport blevet mere diversificeret og er gået fra at være domineret af traditionelle industrivarer og landbrugsprodukter til at omfatte en større andel af højteknologiske og farmaceutiske produkter samt løsninger inden for grøn energi.

For eksempel udgjorde medicinske og farmaceutiske produkter cirka 17,3 procent af den samlede eksport i august, hvor kød og kødvarer udgjorde cirka 3,4 procent af den samlede eksport. I den forbindelse spiller den markante udvikling i medicinalindustrien naturligvis en nøglerolle.

Men det er ikke hele forklaringen. Danmark eksporterer stadigt flere videnstunge, højteknologiske produkter, som skal bruges til fremtidens grønne omstilling samt til innovation og produktivitetsforbedringer. Herunder for eksempel vindmøller, digitale løsninger samt robotter og automatiserede produktionssystemer til industriel anvendelse.

Så med andre ord står dansk økonomi robust og stærkt trods svage nøgletal og dårlige vækstudsigter i Tyskland. Vores videnstunge og højteknologiske produkter vil formentlig også blive efterspurgt i Tyskland, der står overfor store omstillinger i økonomien og ikke mindst i den energitunge industri – især når det kommer til anvendelse af grøn energi og digitalisering.

Betyder det så, at dansk eksport er urørlig? Vi er blevet mindre afhængige af Tyskland, men dykker man ned på mikroniveau, kan man til gengæld sige, at vi er blevet mere afhængige af nogle meget store virksomheder, som fx Novo Nordisk, der bidrager til en stor del af den danske eksport, især til USA. Derudover vil mindre global handel, forårsaget af en eventuel eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina, også kunne få betydning for dansk eksport.