Kommentar: Nye markedstal understøtter en snarlig rentenedsættelse

Daisy Nielsen, økonom i Kapitalforvaltning

Høj inflation og høje renter har fået en del danskere til at lægge deres fastforrentede lån med lav rente om til lån med helt kort rentebinding i form af F-kort med det formål at barbere en del af restgælden og med en forventning om, at det højere renteniveau kun er midlertidigt.

Da renten på F-kort i høj grad følger den pengepolitiske rente, sidder en del danskere formentlig i spænding og venter på en rentenedsættelse. Eftersom renten på F-kort fastsættes i slutningen af december, er det af stor betydning, om den europæiske centralbank når at sænke renten inden og ikke mindst med hvor meget.

I juni sænkede centralbanken renten første gang, men gav ingen tilsagn om flere rentenedsættelser i år. I stedet refererede de til, at flere nøgletal skulle bekræfte dem i, at inflationen er på vej ned, før renten sænkes yderligere.

Et af de tal er lønvæksten i euroområdet, der har været høj de seneste år, da der har været et efterslæb i reale lønninger efter en periode med høj inflation. Netop det, at tallet har været højt, har betydet, at centralbanken ikke har set det som værende konsistent med en inflation på 2 procent. Derfor vil de se en nedadgående tendens, før de tør tro på, at inflationen er på vej ned, og at de dermed kan sænke renten yderligere.

Derfor blev tallet for forhandlede lønninger i euroområdet for 2. kvartal også fulgt tæt i dag. Tallet landede på 3,6 procent. Altså et fald fra 4,7 procent i første kvartal 2024. At tallet faldt, kan være katalysator for, at centralbanken gennemfører flere rentenedsættelser.

Udover tal for lønvæksten kom der også tal for aktivitetsbarometer for august i euroområdet - de såkaldte PMI-indeks. Disse kom ud noget højere end ventet og indikerede især fremgang i servicesektoren med en stigning fra 51,9 til 53,3, som sendte det samlede indeks (for industri og service) op fra 50,2 til 51,2. En stor del af denne fremgang kan formentlig tilskrives OL i Paris.

De fornuftige PMI-indeks sammen med en lavere lønvækst understøtter altså vores forventning om, at centralbanken vil sænke renten to gange af 0,25 procentpoint i år. En anelse mindre end de to til tre rentenedsættelser, der lige nu forventes af markedet.

Bliver vores forventning en realitet, vil det for en boligejer med et F-kort lån på én mio. kroner betyde en nettoydelsesbesparelse i omegn af 254 kroner om måneden med afdrag og 447 kroner uden afdrag.