Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Kunde i Spar Nord Esbjerg: ”Skiftet til Spar Nord Esbjerg har ændret vores muligheder markant”

Kunde i Spar Nord Esbjerg: ”Skiftet til Spar Nord Esbjerg har ændret vores muligheder markant”
Personlig, nærværende og en inderlig interesse. Sådan beskriver 40-årige Henrik Smedegaard sin oplevelse af Spar Nord Esbjerg. Her fortæller han om sine erfaringer med banken.
Følelsen af rod i den økonomi, som der ellers plejer at være helt styr på, fik Henrik Smedegaard og hans kone Mia til at ty til Spar Nord for at få en second opinion. Den beslutning blev starten på en god, lang rejse i Spar Nord.
”Vores nuværende rådgiver i Spar Nord Esbjerg kom med et tilbud, der var langt bedre end det, vi kom fra. Hun havde virkelig sat sig ind i hele vores økonomi, behov og ønsker og kunne derudfra hurtigt se en række økonomiske optimeringsmuligheder”, fortæller Henrik Smedegaard, der er yderst tilfreds med Spar Nord og ikke mindst familiens rådgiver Jette Bjerre.
Altid med på sidelinjen
Efter flere vandskader og efterfølgende renoveringer havde parret et stort ønske om at bygge deres eget hus. Henrik er både elektriker og bygningskonstruktør og kunne med den baggrund klare størstedelen af byggeriet selv med økonomisk sparring fra deres rådgiver.
”Jette stod klar med råd og vejledning gennem hele processen. Lige fra inspirationsfasen til indflytning. Hun var med andre ord med på sidelinjen hele tiden. Det var en kæmpe tryghed for os”, fortæller Henrik Smedegaard.
Langt de fleste byggeprojekter har en tendens til at blive dyrere end forventet. Det skete også for Henrik og hans kone Mia, da de nærmede sig afslutningen på byggeriet. De havde nemlig et ønske om en carport og et skur samt en optimering af nogle byggematerialer for at få den helt rigtige finish. Her fortalte Jette dem om muligheden for at lægge deres lån om, men de skulle vide, at det krævede is i maven.
”Vi tog chancen, og omlægningen endte med at spare os for 300.000 kroner. Takket være Jettes proaktivitet og vilje til altid at finde løsninger, kom vi i mål med vores drømmehus”, fortæller Henrik Smedegaard.
Tillid, nærvær og talen i øjenhøjde
For Henrik og Mia er tillid og en god kemi afgørende parametre for et velfungerende samarbejde. Netop det oplever parret med Spar Nord Esbjerg, hvor humor og den uformelle tone går hånd i hånd med seriøsitet.
”I Spar Nord Esbjerg er servicen over al forventning og hjælpsomheden er kæmpe stor. Vi er slet ikke i tvivl om, at de vil os det bedste og gør alt for at finde de løsninger, der passer bedst til det liv, vi lever. Vi bliver i den grad hørt, og vi oplever en inderlig interesse fra deres side. Samtidig sætter vi stor pris på den uformelle tone, hvor der rum til også at dele hverdagsting som f.eks. camping, som vi sammen med vores rådgiver deler en fælles passion for”, fortæller Henrik Smedegaard og uddyber:
”Vi har rykket os helt vildt siden, vi drak en kop kaffe med vores rådgiver Jette for første gang. Takket være Jette og Spar Nord Esbjerg er vi et sted i vores liv nu, som vi har drømt om i en lang årrække”.

Vores engagement giver dig handlekraft
Har du også brug for nye øjne på din økonomi? Kontakt Spar Nord Esbjerg på 72 25 03 00 eller esbjerg@sparnord.dk og få et uforpligtende møde.