Efter nogle dramatiske uger er tiden kommet til indsættelsen af Joe Biden som den 46. amerikanske præsident på onsdag. Det sker, samtidig med at den afgående præsident, Donald Trump, skal gennem sin anden rigsretssag, der dog med alt sandsynlighed først bliver ført efter han har forladt embedet. Formålet er således ikke at tvinge ham af posten, men nærmere at udelukke ham fra at kunne stille op til valget i 2024.

Kampen mod timeglasset

Efter fire turbulente år står Joe Biden over for en stor opgave med at få styr på en hårdt presset økonomi og et sundhedsvæsen i knæ. Områder, der mere eller mindre er blevet negligeret af Trumps administration i specielt 2. halvår af 2020.  

Selvom den officielle overtagelse først finder sted onsdag, så var Joe Biden således allerede på banen i den forgangne uge med en ny stimuleringspakke på 1.900 mia. dollars, der skal holde liv i husholdninger og virksomheder, til vaccinen gør det muligt at åbne for erhvervslivet igen. Og det er noget, der er behov for, hvis man ser på antallet af ansøgninger om understøttelse, som i sidste uge nåede det højeste niveau siden august 2020.

Pakken indeholder blandt andet en forhøjelse af den check, der er sendt ud til den amerikanske befolkning, fra 600 til 2000 dollars pr. person. Samtidig stilles der forslag om at forlænge den periode, hvor amerikanerne er beskyttet mod at blive sat ud af deres lejlighed, frem til september, ligesom en forlængelse af den periode, hvor der udbetales forhøjet understøttelse.

Planen er efter sigende kun den første af to, der skal rulles ud over de kommende måneder. Den næste pakke skal blandt andet indeholde en plan for investeringer i infrastruktur, jobskabelse og grøn omstilling. Hertil kommer, at Biden over de kommende år skal forsøge at genskabe forbindelserne til omverdenen, herunder genindtræde i Paris-aftalen, WTO, WHO samt genskabe forholdet til de allierede i NATO.

Derimod er der nok en stor sandsynlighed for, at USA’s forhold til Kina ikke ændre sig ret meget – udover at det bliver mere forudsigeligt, og at samhandel og tvister vil foregå inden for internationale regler.

Præsidenten løber med opmærksomheden

Den altoverskyggende begivenhed i den kommende uge bliver uden tvivl indsættelsen af Joe Biden som USA’s præsident. Det sker onsdag kl. 18.00 dansk tid. Begivenheden ventes at udfolde sig en anelse anderledes, end hvad vi er vant til, da Donald Trump har udtalt, at han ikke har i sinde at møde op, men i stedet vil afholde sit eget vælgermøde på samme tidspunkt et andet sted. Flere anser det for at være endnu et forsøg på at underminere Bidens sejr, idet medierne blandt andet kan se sig nødsaget til at dække begge begivenheder på samme tid. Biden virker dog til at tage det med ophøjet ro, og har selv udtrykt en tilfredshed med Trumps manglende tilstedeværelse.

Inden da fik vi mandag kinesiske BNP-tal for 4. kvartal, der – sandsynligvis som et af de eneste lande i verden – viste positiv vækst for hele 2020 på 2,3 procent. Historisk lav, men trods alt positiv.

Torsdag byder på årets første møde i Den Europæiske Centralbank. Særligt den seneste tids svækkelse af euroen ventes at få fokus, da der før det var udsigter til en mulig rentenedsættelse på det kommende pressemøde.  Nu må journalisterne nøjes med at spørge ind til vækstestimaterne med de seneste nedlukninger for øje, og hvad centralbanken ellers har i værktøjskassen, hvis Europa går ind i en såkaldt ”double-dip recession”. Nye vækstestimater kommer der dog ikke før på mødet i marts, så det bliver nok ikke andet end løse tilkendegivelser fra Christine Lagarde.

Ellers stor fokus på årets første PMI-data fra Eurozonen fredag, når der kommer januar flash-PMI-estimater for Tyskland, Frankrig og Eurozonen. Aktivitetsindikatorerne forventes at falde i januar efter massive nedlukninger, men interessant bliver det at se, om industrien kan fastholde momentum.

Derudover skal Europa igen til at holde et vågent øje med italiensk politik, efter Giuseppe Conte har mistet flertallet i regeringen midt i en historiks sundhedskrise.