Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Lav amerikansk rente så langt øjet rækker
Lav amerikansk rente så langt øjet rækker

To vigtige begivenheder på hver sin side af Atlanten prægede ugen, der gik. I Europa løftede EU-chef, Ursula von der Leyen, lidt af sløret for, hvad den 750 milliarder euro store coronaredningsfond skal bruges til. I USA opdaterede den amerikanske centralbank forventningerne til styringsrenten, der nu ventes uændret helt frem til udgangen af 2023.
Den seneste uge bød på en række nøgletal og en enkelt afgørende pengepolitisk begivenhed. I Europa blev det månedlige Zew-indeks, der måler erhvervstilliden i Tyskland, offentliggjort. Her var der stor fremgang i specielt forventningerne til den tyske økonomi fremadrettet, men lidt større træghed i vurderingen af den aktuelle aktivitet. I øvrigt en udvikling, som vi også ser i vurderingen af den samlede europæiske økonomi.
Onsdag bød på to taler på hver sin side af Atlanten. I Europa holdt EU-kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, sin første ”State of the Union-tale” som kommissionsformand, mens det amerikanske rentemøde senere på dagen var ventet med spænding, efter chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, i en tale ved det årlige pengepolitiske Jackson Hole-topmøde annoncerede en ændring af den pengepolitiske guidance i retning af et langsigtet og gennemsnitligt inflationsmål.
Det skal historisk stor redningsfond bruges til
EU-chef Ursula von der Leyen lovede i sin tale et nyt mål for at nedbringe drivhusgasemissionerne i Europa. EU bør øge nedbringelsen af drivhusgasser fra 40 procent til 55 procent i 2030 blandt andet ved at bruge 30 procent af den 750 milliarder euro store redningsfond til grønne investeringer.
I en tale, der varede over en time, bød hun samtidig på en beskrivelse af kommissionens prioriteter for det kommende år, herunder menneskerettigheder, migration, brexit og morgendagens teknologi. Med hensyn til den teknologiske udvikling vil EU-kommissionen arbejde efter at bruge 20 procent af redningsfonden til investeringer i teknologi for at bringe EU på linje med USA og Kina.
Nyt om amerikansk rente
Den amerikanske centralbank Fed fastholdt på rentemødet senere på onsdagen helt som ventet styringsrenten uændret. Fed valgte dog at præcisere sine forventninger til renteudviklingen – både i form af en opdateret rentebane, men også verbalt. Feds rentebane signalerer således uændret styringsrente i hele Feds forecasthorisont – det vil sige frem til udgangen af 2023.
Centralbanken meddelte desuden, at styringsrenten forventes fastholdt uændret indtil 1) centralbanken har nået målet om fuld beskæftigelse og 2) inflationen er steget til to procent og 3) der samtidigt er udsigt til, at inflationen vil være moderat, men – med Powells ord – ikke meget over to procent i nogen tid. Feds opdaterede økonomiske skøn viser, at både punkt 1 og punkt 2 nås ved udgangen af 2023. At Fed stadig signalerer uændret styringsrente ved udgangen af 2023 må derfor betyde, at centralbanken ikke er overbevist om, at inflationen vil ligge over 2 procent i 2024.
Feds opdaterede makroøkonomiske skøn tegner dog et væsentligt mere positivt billede af 2020 end det seneste skøn fra juni, hvilket ikke er overraskende set i lyset af den seneste tids bedre end ventede amerikanske nøgletal. Centralbanken hæver således deres vækstskøn for 2020 fra -6,5 procent til -3,7 procent. Vækstskønnene for 2021 og 2022 bliver dog sænket fra henholdsvis 5,0 procent og 3,5 procent til 4,0 procent og 3,0 procent. Feds nye skøn for 2023 viser vækst på 2,5 procent, hvilket er et godt stykke over Feds vurdering af den strukturelle vækstrate på 1,9 procent.
Endelig var det Powells vurdering, at amerikansk økonomi har brug for og vil se yderligere finanspolitiske lempelser. Fed kan skabe gunstige rammer for økonomien, men der vil fortsat være behov for, at finanspolitikken understøtter økonomien i den største nedtur i nyere tid. Det ligger pres på de amerikanske politikere, som er gået ind i den sidste og afgørende fase af valget.
Nøgletal og EU-topmøde:
I en uge, hvor dele af Danmark igen bliver lukket ned, er det småt med nøgletal. Størst fokus vil blive på PMI-indeks for Tyskland, Frankrig og Eurozonen, der forventes uforandret til en smule op i niveauer imellem 50 og 52, mens det tyske Ifo-barometer forventes at stige end smule mere med størst fokus på den aktuelle konjunkturvurdering.
Ellers fokus på EU-topmøde torsdag-fredag der vil omhandle unionens forhold til Tyrkiet og Kina samt det indre markeds funktion. Mon ikke også der bliver vekslet et par ord om brexit?