I sidste uge brød flere centralbanker ud i en verbal intervention af den seneste tids rentestigninger. Det fik drevet renterne en smule tilbage lige ind til torsdag, hvor den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, gik på talerstolen og blev tolket som overraskende komfortabel med de seneste rentestigninger.

Markedet tog hans udtalelser som en opfordring til at sælge flere obligationer og drive renten endnu højere op, i stedet for, som det helt sikkert var hans intention, at se det som et positivt tegn på, at den amerikanske økonomi er i klar bedring. Det skal ses i lyset af, at USA fortsat kun har genskabt halvdelen af de tabte jobs fra sidste år, at den aktuelt stigende inflation kun er midlertidig, og den vil dermed komme ned igen, og at Fed på den baggrund vil holde renten meget lav i lang tid.

I hele verden vil man nu - og i de kommende mange måneder – have fokus på at fastholde stimuleringerne af økonomierne for endegyldigt at komme ud af coronakrisen, både gennem finanspolitik og pengepolitik.

I sidste uge viste den Australske Centralbank, hvor de står, da de i forbindelse med et ordinært rentemøde fastholdt et rentemål på såvel den korte pengepolitiske rente som den 3-årige rente på 0,1 pct. Samtidig udvider de deres QE-program med 100 mia. AUD, mens de gjorde det klart, at de ikke vil forhøje renten, før inflationen er i niveauet 2-3 pct – og det ser de tidligst ske i 2024.

Stabil kerneinflation

I forbindelse med de stigende lange renter i USA og Europa er fokus i høj grad rettet mod inflationsudviklingen og de store udsving, der har været og må forventes fortsat at komme gennem de kommende måneder. Flere tekniske forhold tyder på et pænt ”uptick” i den overordnede (”headline”) inflation i de kommende måneder, men data fra sidste uge viste et fald fra 1,4 pct. til 1,1 pct. i den såkaldte ”kerneinflation”, og det gav en smule ro på bagsmækken.

Inflationen kommer ikke til at løbe løbsk, men vil i stedet om et års tid ligge der, hvor kerneinflationen ligger nu. Der har den ligget en periode fra 2017 til 2020, hvor den europæiske arbejdsløshed faldt fra 9,5 pct. til 7,2 pct. – og der vil den med stor sandsynlighed også ligge gennem de kommende kvartaler.

Længere inde i det opsving, der forventes over det kommende år, hvor arbejdsløsheden forhåbentlig nærmer sig tidligere niveauer, forventes økonomien også at nærme sig en situation, hvor aktiviteten igen er over den normale ”hastighedsgrænse”, og dermed begynde at generere stigende prispres igen. Vi forventer dog, at det nærmere er en ”historie” for 2022 og 2023, hvor man i takt med massive pengepolitiske – og for Europa nu også finanspolitiske stimuleringer – må forvente vækstrater betydeligt over dem, man har set i mange år.

ECB-møde og tysk industri

Ovenpå al den fokus på inflation, renter og stimuli er det nok et rimeligt godt gæt, at fokus i den kommende uge bliver på torsdagens ECB-møde. Derudover byder ugen kun på perifere nøgletal, så Christine Lagarde vil uden tvivl få markedets fulde bevågenhed på pressemødet på torsdag kl. 14:30.

Det gælder bl.a. når hun i løbet af sin introduktion åbner for ECB-økonomernes seneste skøn på den makroøkonomiske udvikling, herunder både forventningerne til vækst og inflation, over de kommende 3 år. Det vil sige gennemsnitlige årsestimater for årene 2021, 2022 og 2023. I de seneste estimater fra december 2020 forventede ECB en pæn rekyl i økonomien fra et minus på 7,3 pct. i 2020 til +3,9 pct. i 2021, efterfulgt af en vækst på 4,2 pct. i 2022 og 2,1 pct. i 2023. Den udvikling så de sammen med en kun meget langsom opgang i inflationen fra 1,0 pct. i år til 1,1 pct. og 1,4 pct. i henholdsvis 2022 og 2023.

De estimater bliver der næsten 100 pct. sikkert ændret på i de nye ”staff projections”. Væksten faldt ikke helt lige så meget i 2020 som frygtet, men spørgsmålet er, hvordan det rykker på estimaterne for i år og frem?

Meget tyder på, at vækstestimatet for 2021 bliver stort set uforandret – trukket lidt op af et bedre 2020, men lidt ned af en nedlukning, der forsatte længere ind i 2021 end forventet. Væksten kan godt blive opjusteret i både 2022 og 2023 – primært fordi stimuleringerne fra redningspakken på 750 mia. EUR først bliver udbetalt med en del forsinkelse.

Ultralempelig pengepolitik

Det, der dog nok vil være mest fokus på, er udsigterne til, hvornår og hvor meget inflationen kommer op i de kommende år. Et godt bud er, at ECB’s økonomer ser den komme lidt hurtigere op i år, men at estimaterne fastholdes nogenlunde uforandrede for 2022 og 2023.

Det vil også være i tråd med en centralbankchef, der med meget stor sandsynlighed kommer til at signalere, at ECB vil bruge alle de midler, der er i de eksisterende programmer – og flere hvis nødvendigt, for at holde renterne lave, understøtte den europæiske økonomi og beskæftigelse samt i sidste instans at få den europæiske inflation tilbage til målet omkring de 2 pct. Et niveau, den kun kortvarigt har været i nærheden af siden 2013.