- Nyheder
- Lokalkendt profil tiltræder som ny souschef i Spar Nord Sæby
Lokalkendt profil tiltræder som ny souschef i Spar Nord Sæby
Lokalkendt profil tiltræder som ny souschef i Spar Nord Sæby
Mads Boelskifte Pedersen er tiltrådt stillingen som ny souschef i Spar Nord Sæby. Her skal han fremover rådgive kunder og medvirke til at styrke bankens markedsposition i det nordjyske.
Fra starten af oktober måned har Spar Nord Sæby forstærket teamet med tilgangen af Mads Boelskifte Pedersen, der tiltræder stillingen som ny souschef. Her skal han fremover i samarbejde med gode kolleger bidrage til at videreudvikle og styrke kundeoplevelsen.
Mads kommer fra en tidligere stilling som souschef i Sparekassen Danmark i Sæby, hvor han har været i alle otte år af sin karriere. Det er således en stærk og lokalkendt profil, som Spar Nord Sæby får med ombord på holdet.
- Jeg har set rigtig meget frem til at møde mine nye kolleger. Derudover glæder jeg mig til at møde kunderne i øjenhøjde og få lavet netop den løsning, der passer til den enkelte. Jeg brænder for at give en tryg og nærværende kundeoplevelse, udtaler Mads Boelskifte Pedersen, og fortsætter:
- Jeg er bevidst om, at vi i vores job opfylder drømme og er med hele vejen gennem livets mange muligheder og udfordringer, og det forsøger jeg at tage hånd om med stor respekt og ydmyghed. Derudover er tilgængelighed vigtigt for mig – når vores kunder har brug for hjælp, så skal de også have den, og vi skal være til at få fat i.
Privat bor Mads i Sæby sammen med sin forlovede Line og deres tre børn. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, fodbold og madlavning.
Mads Boelskifte Pedersen er tiltrådt stillingen pr. 1. oktober 2024, og han er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Han kan kontaktes på telefon 9689 0414 eller mail mboe@sparnord.dk.