31. marts 2021
Sydkysten

Marie-Louise byder velkommen til Solrøds Strands nye lokalbank

Ventetiden er ved at være forbi for Marie-Louise Tinsfeldt og hendes Solrød Strand-team. De kan nemlig se frem til at få sine egne fysiske lokaler på Solrød Strandvej på den anden side af påske.

ML Sn.Dk

Afdelingsdirektør i Solrød Strand Marie-Louise Tinsfeldt og hendes Solrød Strand-team kan efter påske byde velkommen på adressen Solrød Strandvej 98 i Solrød Strand. Med den centralt beliggende adresse har afdelingen nu de bedste forudsætninger for at sikre borgerne i og omkring Solrød Strand kompetent og personlig rådgivning – og det glæder afdelingsdirektøren i Spar Nord Solrød Strand:

- Vi glæder os til at være fysisk til stede i byen og vise vores lokale tilgang til det at drive bank. Selvom Spar Nord er én af de store banker, træffer vi stadig beslutningerne lokalt, og sådan en bank fortjener Solrød Strand at have i byen, fortæller Marie-Louise Tinsfeldt og fortsætter:

- Vi holder fast i personlig rådgivning, høj kompetence og den gode bankservice. Det betyder, at vores kunder får lokale rådgivere, der kender byen, området og rammerne for det liv, deres økonomi skal rumme.

Lokalerne på Solrød Strandvej er en midlertidig løsning, indtil afdelingen til september flytter ind i deres fremtidige domicil.

Læs om hele teamet og deres unikke tilbud til konfirmander i Solrød Strand og Greve Kommune her.