- Nyheder
- Medejer af Louis Nielsen-butik gik til Spar Nord
Medejer af Louis Nielsen-butik gik til Spar Nord
Medejer af Louis Nielsen-butik gik til Spar Nord
Morten Bolvig Malm blev i januar 2023 medejer af Louis Nielsen-butikken i Randers med hjælp fra Spar Nord Randers, hvor han i forvejen var privatkunde.
Spar Nord var dog ikke den eneste bank, Morten undersøgte som sin kommende erhvervsbank:
- Jeg tog et kig rundt på bankerne i byen, og havde møder med udvalgte af dem. Det stod helt klart for mig, at Spar Nord gik meget op i, hvad jeg havde brug for, og hvad de kunne gøre for mig. Jeg følte mig ikke bare som et tal, fortæller Morten Bolvig Malm.
Morten har længe haft en drøm om at få sin egen butik, og da Louis Nielsen tilbød ham partnerskab i Randers, hvor Morten havde fungeret som butikschef i et år, var han ikke et sekund i tvivl. En masse tests og et partnermatch med medejer og chefoptiker Ruben Enger gik perfekt. Men Morten havde aldrig været selvstændig og havde ikke erfaring med, hvad det ville kræve af ham hverken menneskeligt eller økonomisk, og i begge sammenhænge har han oplevet at få nyttig hjælp af Spar Nord:
- Jeg har ikke familie eller andre i mit netværk, jeg kunne spørge til råds om den slags, og her har Spar Nord Randers og Louis Nielsen været helt fantastiske og hjulpet mig hele vejen igennem. De har virkelig været gode, og det har gjort mig meget tryg, at de er gået ind i projektet sammen med mig og sat sig ind i sagerne. Både min privatrådgiver Lars Thaysen, erhvervsrådgiver Jacob Antonisen og direktør John G. Nielsen har været utrolig hjælpsomme og har bidraget med den rigtige rådgivning på det rigtige tidspunkt, fortæller Morten.
Matchende værdier i kundebetjening
Som erhvervsdrivende i et servicefag har Morten også haft fokus på at vælge en bank med matchende værdier, som han selv ønsker at leve efter i sin butik:
- Det er vigtigt for mig, at man som kunde kan mærke, at man er noget værd, uanset hvem man er. Jeg sørger for at gøre det bedste for mine kunder, uanset hvem de er. Jeg vil gå så langt som til at sige, at min relation til rådgiverne i Spar Nord er blevet helt familiær – i hvert fald er det samme følelse som at komme ind i en familie, hvor der er oprigtig interesse for at hjælpe hinanden. Derfor betød det også meget for mig, at de mødte op tre mand til min åbningsreception i butikken for at vise mig deres oprigtige opbakning, siger Morten.
Særligt to ting har hjulpet Morten godt på vej og gjort et stort indtryk på ham:
- Jeg blev særligt imponeret over, hvordan de gør det komplekse forståeligt, og så er svartiden imponerende, uanset hvad jeg skulle komme med af spørgsmål, slutter Morten.
Hos Spar Nord Randers har erhvervsrådgiver Jacob Antonisen også oplevet processen som efterlevelsesværdig:
- Sammen har vi afdækket alle aspekter og gjort en række vigtige overvejelser om, hvordan Morten får hele sin nye tilværelse som medejer til at hænge sammen – privat som erhvervsmæssigt. På den måde har han med ro i sindet kunnet realisere sin drøm uden betænkeligheder, fordi alt er blevet vendt og drejet, inden han kunne tage den endelig beslutning. Det er en stor fornøjelse at hjælpe ham godt i gang med at få succes med sin forretning, siger Jacob Anthonisen.