- Nyheder
- Mybanker: Her er årets bank i Køge
Mybanker: Her er årets bank i Køge
Mybanker: Her er årets bank i Køge
Bankportalen Mybanker har igen i år kåret den bedste bank i lokalområdet, og vinderen af Bedste Bank i Køge 2024 er Spar Nord Køge Bugt.
Bankportalen Mybanker formidler kontakten mellem banker og bankkunder, der ønsker at skifte bank. På baggrund af mere end 100.000 tilbud på bankskifte afgivet af mere end 200 bankfilialer og knap 800 bankrådgivere på landsplan kårer Mybanker hvert år de bedste banker i lokalområder på tværs af landet.
I Køge er Spar Nord Køge Bugt den Bedste Bank 2024.
- Vi har et tæt samarbejde med alle vores partnere, så vi har en god forståelse for, hvem der er rigtig dygtige. Derfor er vinderne ikke en kæmpe overraskelse for os, selvom der er flere, der gør det rigtig godt, siger Kristoffer Koch Petersen, der er kommerciel chef i Mybanker.
Kåringen som årets bedste bank vækker begejstring hos Spar Nord Køge Bugt.
- At drive bank i Køge er et ”People Game” – og vi er meget stolte af det hold på 50 rådgivere vi har samlet i Spar Nord Køge Bugt. Med mere end 100 nye kunder hver måned, 17 år i træk, har vi en god fornemmelse af hvad kunderne lægger vægt på når de vælger os som deres nye bank, udtaler Madeleine Hillerström Thulstrup og David Heick, afdelingsdirektører i Spar Nord Køge Bugt, og fortsætter:
- Vi er meget, meget stolte af kåringen som årets bank i Køge. At vinde prisen kræver dygtige rådgivere, der både evner at reagere hurtigt på kundens henvendelse, forstå kundens behov, og finde den helt rigtige løsning.
Stærk konkurrence om bankkunderne
Den bedste bank i området er den bank, der yder den bedste service for deres kunder. Det måles blandt andet på hvilken bank, kunderne oftest vælger, når de skifter bank, samt andre serviceparametre som for eksempel hvem der reagerer hurtigt på henvendelserne, procestider og kvalitative input fra Mybankers brugere.
- Der er en levende konkurrence på bankmarkedet. Vi oplever, at bankerne har stor appetit på at tiltrække nye kunder – og at fastholde eksisterende – og det vil vi gerne sætte fokus på med denne kåring, siger Kristoffer Koch Petersen fra Mybanker.
Mybanker har kåret den bedste bank i lokalområdet på tværs af landet. Se den fulde liste over alle vinderne her.