- Nyheder
- Ny erhvervsrådgiver tiltræder stilling i Spar Nord Lillebælt
Ny erhvervsrådgiver tiltræder stilling i Spar Nord Lillebælt
Ny erhvervsrådgiver tiltræder stilling i Spar Nord Lillebælt
Katarina Bang Schalech (35) er tiltrådt stillingen som ny erhvervsrådgiver i Spar Nord Lillebælt. Her skal hun fremover medvirke til at sikre bankens erhvervskunder kompetent og alsidig rådgivning.
Spar Nord Lillebælt har fra starten af november måned forstærket deres erhvervsafdeling. De har nemlig ansat Katarina Bang Schalech som erhvervsrådgiver. Hun skal fremover bidrage til den positive udvikling i banken og medvirke til at styrke markedspositionen i Lillebælt.
Katarina kommer fra en stilling som erhvervsrådgiver, hvor hun har rådgivet erhvervskunder i samspil med deres privatøkonomi. Det er således en kompetent profil, som Spar Nord Lillebælt får med ombord på holdet.
- Jeg ser frem til at blive en del af en bank, der virkelig er nærværende, og som har fokus på lokalområdet. Samtidig glæder jeg mig til kontakten med eksisterende og nye kunder, og til at styrke vores markedsposition yderligere samt den lokale forankring, fortæller Katarina.
Privat bor Katarina i Kolding med sin mand Morten. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, god mad og spilaftener.
Katarina Bang Schalech tiltrådte stillingen pr. 1. november 2023, og hun er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende erhvervskunder. Hun kan kontaktes på telefon 7620 6409 eller mail kaba@sparnord.dk.