Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →

Ny privatrådgiver i Spar Nord Helsinge

Sandra Kostic (26) er tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver i Spar Nord Helsinge. Her skal hun fremover medvirke til at bankens kunder fortsat modtager alsidig og kompetent rådgivning.

6418 Helsinge · Nyhedsrummet · Sandra

Spar Nord Helsinge har ansat Sandra Kostic som ny privatrådgiver, der bliver en del af et stærkt team af rådgivere, som skal fortsætte den positive udvikling i banken og medvirke til at styrke markedspositionen i det nordsjællandske.

Sandra startede sin finansielle karriere for et år siden i Handelsbanken, hvor hun blev ansat som trainee. Nu er hun nyuddannet kunderådgiver og er klar til at rådgive en masse nye kunder i samarbejde med et meget erfarent og lokalkendt team.

- Jeg ser frem til at tage imod en masse nye kunder og til at lære lokalområdet meget bedre at kende. Samtidig glæder jeg mig til at starte en ny afdeling op sammen med nogle drønhamrende erfarne kolleger, samt at blive en del af en bank, der har fokus på lokalt engagement, fortæller Sandra Kostic.

Privat bor Sandra i Frederiksværk. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie og venner, samt træning, lange gåture og rejser.

Sandra Kostic tiltrådte stillingen pr. 1. august 2023. Hun er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Hun kan kontaktes på telefon 9616 1858 eller mail sako@sparnord.dk.

Publiceret d.
24. august 2023