Ny privatrådgiver til Spar Nord Holbæk

7861 Holbæk · Nyhedsrummet · Phillip

Phillip Melchior er tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver i Spar Nord Holbæk. Her skal han fremover medvirke til, at bankens kunder fortsat modtager kompetent og alsidig rådgivning.

Spar Nord Holbæk har forstærket teamet med ansættelsen af Phillip Melchior. Som ny privatrådgiver i hele byens bank skal han fremover i samarbejde med gode kolleger bidrage til, at kunderne fortsat modtager rådgivning og service i topklasse.

Phillip kommer fra tidligere stillinger som privatrådgiver i Nykredit Østerbro samt investeringsrådgiver i Nykredit Private Banking. Det er således en stærk profil, som Spar Nord Holbæk har fået med om bord på holdet.

- Jeg ser frem til at blive en del af et team, som jeg kan mærke brænder for at give gode oplevelser til vores kunder og kollegaer. Samtidig jeg glæder mig helt vildt til at møde kunderne i øjenhøjde og hjælpe dem nøjagtigt der, hvor de har brug for min erfaring og ekspertise, fortæller Phillip.

Privat bor Phillip i Tuse sammen med sin kæreste og deres nyfødte barn. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, golf, padel, fodbold og rejser.

Phillip Melchior er tiltrådt stillingen pr. 1. juni 2024, og han er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Han kan kontaktes på telefon 5945 4215 eller mail phme@sparnord.dk.

Publiceret d.
6. juni 2024