Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
Ny totalrådgiver i Spar Nord Solrød Strand
Morten Kielsholm (46) er tiltrådt stillingen som totalrådgiver i Spar Nord Solrød Strand, hvor han fremover skal hjælpe selvstændige erhvervsdrivende med at balancere privat- og virksomhedsøkonomien i bankområde Køge Bugt.

Spar Nord Solrød Strand kunne tilbage ved årsskiftet byde velkommen til en ny kollega, Morten Kielsholm, som er tiltrådt stillingen som totalrådgiver. Morten har det seneste år været ansat i Spar Nord Køge Bugt, og her vil han forsat være tilknyttet. Den store forskel er, at Spar Nord Solrød Strand nu også får glæde af Mortens faglige dygtighed, da han skal servicere totalrådgivnings-kunder i hele bankområde Køge Bugt.
Som selvstændig erhvervsdrivende kan der både være muligheder og udfordringer i at balancere privat- og virksomhedsøkonomien, og her er det Mortens opgave at hjælpe bankens kunder med en totalløsning, hvor begge økonomier optimeres.
Med en privatrådgiveruddannelse, en overbygning i mindre erhvervsdrivende og over 20 års erfaring inden for den finansielle verden er Morten en stærk profil til bankens nye afdeling i Solrød Strand.
Privat bor Morten i Tune med sin kone og parrets to piger på 13 og 15 år. Ved siden af arbejdet bruges en stor del af fritiden på at omgive sig med familien og gode venner, mens løb, rejser og gåture med hunden også er prioriteret højt.
Morten er tiltrådt stillingen i Spar Nord Solrød Strand pr. 01. januar 2021, og er derfor klar til at tage godt imod flere privatkunder. Han kan kontaktes på tlf. 2527 0861 eller e-mail mkm@sparnord.dk.
Afdelingen i Solrød Strand forventer at kunne slå dørene op i sine fysiske lokaler i andet kvartal 2021. Indtil da vil Morten sammen med sine øvrige kolleger i Spar Nord Solrød Strand have sin daglige gang på Søndre Alle i Køge.