Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Ny totalrådgiver tiltræder stilling i Spar Nord Herning

9135 Herning · Nyhedsrummet · Kasper

Kasper Munkholm Høy er tiltrådt stillingen som ny totalrådgiver i Spar Nord Herning. Her skal han fremover medvirke til, at bankens erhvervs- og privatkunder fortsat modtager kompetent og alsidig rådgivning.

Spar Nord Herning har oprustet teamet med tilgangen af en ny totalrådgiver. Kasper Munkholm Høy er nemlig tiltrådt stillingen, og han er klar til at bidrage til den positive udvikling i banken og hjælpe selvstændige erhvervsdrivende med at balancere privat- og virksomhedsøkonomien.

Kasper kommer fra en tidligere stilling som privatrådgiver i en anden bank, hvor han forinden har gennemført bankelevuddannelsen efterfulgt af den specialiserede HD-uddannelse.

- Jeg glæder mig til at blive en del af et stærkt team her i Herning, og jeg ser frem til at blive mere fagligt stærk på erhvervsområdet og øge mine evner. Jeg håber ligeledes, at jeg får nogle gode relationer med nye kunder og gøre en forskel for dem, der har behov for banken, fortæller Kasper Munkholm Høy.

Privat bor Kasper i Ringkøbing sammen med sin kæreste. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, padeltennis og fitness.

Kasper Munkholm Høy er tiltrådt stillingen pr. 1. februar 2025, og han er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Han kan kontaktes på telefon 9616 1183 eller mail kamh@sparnord.dk.

Publiceret d.
28. februar 2025