Økonomisk håndsrækning til Coronakrisens børn
Musikhuset i Esbjerg dannede lørdag rammerne for Danmarks Indsamling 2022 til fordel for Coronakrisens børn. Ved indsamlingsshowet var blandt andre Spar Nord Esbjerg, som på vegne af Spar Nord Fonden havde uddelt et større beløb til brug blandt efterskoleelever, som de skulle forsøge at yngle.
Lørdag afholdt DR deres årlige indsamlingsshow, Danmarks Indsamling, til fordel for verdens hårdtramte områder. Sammen med tolv humanitære organisationer var det i år besluttet, at indsamlingen skulle gå til bæredygtige projekter i tolv lande, som skal medvirke til at give Coronakrisens børn en frisk start. Blandt andet ved at give dem adgang til rent drikkevand, adgang til uddannelse og ikke mindst sundhedsfaglig hjælp og et sted at søge hen for tryghed og omsorg hos en voksen.
Tilsammen havde de fem efterskoler indsamlet 197.955 kroner til Danmarks Indsamlingen inklusiv de 25.000 donerede kroner fra Spar Nord Fonden. Et flot beløb ifølge afdelingsdirektør i Spar Nord Esbjergs privatafdeling Bjarne Eg, hvis man ser det i lyset af, de begrænsninger efterskolerne har haft grundet Coronarestriktionerne. Spar Nord Fonden støttede Coronakrisens børn med i alt 100.000 kroner.
- Vi i Spar Nord Esbjerg er stolte af vores samarbejde med Spar Nord Fonden, og er imponeret over det beløb, som de seks efterskoler har formået at indsamle til Coronakrisens børn, fortæller Bjarne Eg.
Det var ikke kun det flotte beløb, som fik Bjarnes opmærksomhed. For Bjarne var der også en stor stolthed i at se det store indsamlingsshow udfolde sig i Esbjerg:
- Esbjerg dannede de perfekte rammer for indsamlingsshowet. Men det havde vi nu heller ingen tvivl om, at byen og Musikhuset ville, fortæller Bjarne Eg og fortsætter:
- Vi er stolte af at være til stede og lokalt engageret i en by, der bliver valgt som lokation til en af Danmarks største indsamlingsshows. Det er blot med til at understrege, hvor en fantastisk og alsidig by Esbjerg er.