- Nyheder
- Park Fermé etablerer unikke og fleksible businessparker sammen med Spar Nord Storkunde
Park Fermé etablerer unikke og fleksible businessparker sammen med Spar Nord Storkunde
Park Fermé etablerer unikke og fleksible businessparker sammen med Spar Nord Storkunde
Spar Nord Storkunde hjælper det unikke business-koncept Park Fermé med bygge- samt efterfinansiering af inspirerende og moderne businessmiljøer, og strategien er at udvide konceptet til flere større byer.
Park Fermé giver private og erhvervsdrivende i Årslev, Lystrup, Viborg, Silkeborg og snart også i Hasselager ved Aarhus mulighed for at købe eller leje moderne og multifunktionelle lokaler på 146 kvadratmeter. Her er nemlig både plads til for eksempel at drive værksted, indrette et showroom, kickstarte en iværksætterdrøm eller opbevare sit kæreste eje. Ligesom fleksibilitet er et vigtigt parameter i byggeriet, er det også af stor betydning for Park Fermés finansiering af multifunktionshallerne:
- Vi havde to møder med Spar Nord, hvor vi forklarede vores projekt. De forstod og troede på vores unikke koncept, og sammen fik vi lavet en fleksibel løsning som alle parter kunne være tilfredse med. Vi blev præsenteret for erhvervsrådgiver og kundechef Christian Karlskov Simonsen fra Spar Nord Storkunde igennem direktør Charlotte Røhl fra Spar Nord Viborg, som jeg har haft et mangeårigt samarbejde med, og vi fik hurtigt forventningsafstemt et fremtidigt samarbejde. Vi har haft en fælles strategi om at udvikle Park Fermé-konceptet fra dag 1 og været enige om, i hvilke step vi kan udvikle i de byer, vi mener har behov for vores koncept. Så vi har en lang rejse foran os, fortæller medejer Christian K. Jensen fra Park Fermé.
For Spar Nord Storkunde har det været spændende at være med i processen og finde en matchende finansiering, da et lignende koncept ikke er set i Danmark. Begge partner har dog fundet en god løsning, der fuldt ud opfylder behovet for fleksibilitet. Særligt én ting har været afgørende for, at valget er faldet på Spar Nord Storkunde som samarbejdspartner:
- Vi sætter stor pris på, at vi kan handle hurtigt, og der er ikke lange svartider. Vi kan ringe til vores rådgivere hos Spar Nord Storkunde, og de vender tilbage med det samme. Samtidig er de interesserede i at udvikle forretningen sammen med os. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Spar Nord, slutter Christian K. Jensen.