Spar Nord sænker den variable rente på ind- og udlån

Skelagervej 2

Fra den 20. december sætter Spar Nord renten ned på flere af sine produkter. For kunder i banken betyder det, at det fremover kan blive billigere for privatkunder at låne til bl.a. køb af bil og bolig.

Spar Nord sænker den variable rente med op til 0,25 procentpoint på en række af de ind- og udlånsprodukter, som vi i dag tilbyder vores privat- og erhvervskunder.

Renteændringen sker som følge af Nationalbankens beslutning om at nedsætte renten med 0,25 procentpoint pr. 18. oktober 2024.

For dig som privatkunde betyder det, at renten på eksisterende og nye lån og kreditter, herunder bl.a. forbrugs-, bil-, andelsbolig-, bolig- og boligkøbslån, nedsættes med 0,25 procentpoint, mens nyudlån til boligkøb sættes ned med hele 0,50 procentpoint. Fremover vil det således være muligt at optage et boligkøbslån til en attraktiv rente fra 3,75 procent.

For kunder med indlån betyder ændringen, at renten på en flere af bankens variabelt forrentede indlåns-, opsparings- og pensionskonti sættes ned med 0,25 procentpoint.

Ovenstående ændringer sker af forretningsmæssige årsager for at tilpasse prissætningen af bankens produkter i forhold til markedet og gennemføres i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser.

De nye rentesatser er med virkning fra den 20. december 2024.

Publiceret d.
5. november 2024