Rentemøde i Fed

Sidste uge bød formelt på en ændring i magtbalancen i Washington, idet Joe Biden blev indsat som præsident og de to demokratiske senatorer fra Georgia indtrådte i Senatet. Dermed har demokraterne nu – udover præsidentembedet – også formelt flertallet i begge af Kongressens kamre, hvor al lovgivning skal vedtages.

Der er dog tale om et meget spinkelt flertal i Repræsentanternes Hus, og det mindst tænkelige flertal i Senatet, hvor der nu sidder 50 demokratiske og 50 republikanske senatorer, men hvor vicepræsidenten, Kamala Harris, har den afgørende stemme ved stemmelighed 50-50. Det meget spinkle flertal betyder, at Biden er afhængig af samarbejde med republikanerne eller fuldstændig enighed i den demokratiske lejr, der spænder meget bredt. Hertil kommer, at nogle typer af lovforslag kun kan vedtages, hvis 60 senatorer stemmer for.

Det var også i sidste uge, at den tidligere centralbankchef og nu nominerede finansminister, Janet Yellen, var i høring i Senatet. Her gjorde hun det klart, at hun og Biden-administrationen vil kæmpe for store finanspolitiske lempelser, på sigt skattestigninger for erhvervslivet samt fortsat føre en hård kurs overfor Kina.

Amerikansk rentemøde …

Fokus i denne uge vil være på rentemødet i den amerikanske centralbank (Fed). Særligt interessant bliver det, om centralbankchef Jerome Powell sender nye signaler om det igangværende opkøbsprogram for stats- og realkreditobligationer, samt hvordan han forholder sig til muligheden for yderligere finanspolitiske lempelser fra Biden-administrationen og den seneste tids stigninger i de lange amerikanske statsrenter.

Den amerikanske 10-årige statsrente er i år steget ca. 0,2 pct.-point og samlet ca. 0,6 pct.-point siden bunden i starten af august 2020. 0,6 pct.-point er ”normalt” ikke meget, men det er en relativ stor bevægelse, når udgangspunktet er historisk lave 0,5 pct.-point. Bevægelsen har den seneste tid være drevet af spekulationer om flere finanspolitiske lempelser samt spekulationer om, hvornår Fed vil begynde en gradvis nedtrapning af centralbankens opkøbsprogram. Eftersom udviklingen i de lange amerikanske statsrenter er af meget stor betydning for de finansielle markeder generelt, og typisk også retningsgivende for udviklingen i de lange danske stats-og realkreditrenter, kan nye udmeldinger fra Fed have stor betydning for også danske investorer og boligejere.

Det er vores forventning, at Fed på rentemødet onsdag fastholder sin meget løse formulering om, at det igangværende opkøbsprogram fortsætter, til Fed har set betydelige fremskridt mod at nå centralbankens beskæftigelses- og inflationsmål. Powell vil næppe konkretisere, hvad Fed mener med betydelige fremskridt, men han vil formentligt gentage den seneste tids signaler fra flere ledende Fed-medlemmer om, at en nedtrapning af opkøbsprogrammet ikke er nært forestående, samt at Fed vil annoncere en sådan nedtrapning i god tid, inden den påbegyndes.

Der er ingen tvivl om, at Fed er meget opmærksom på at undgå en gentagelse af det såkaldte ”taper tantrum” fra 2013, hvor vi så kraftige rentestigninger, efter at den daværende centralbankchef Ben Bernanke luftede tanken om, at Fed kunne påbegynde en nedtrapning af det daværende opkøbsprogram, hvis centralbanken så fortsatte tegn på økonomisk bedring. Det er vores forventning, at Fed tidligst vil påbegynde en nedtrapning af opkøbsprogrammet mod slutningen af året. Hvis forløbet fra 2013 skal bruges som guide, forventes nedtrapningen at tage ca. 1½ år, hvorefter der vil gå et stykke tid, inden vi ser første renteforhøjelse. Første renteforhøjelse efter finanskrisen kom f.eks. godt 1 år efter, at Fed havde afsluttet nedtrapningen af det daværende opkøbsprogram.

Powell vil næppe kommentere på endnu ikke vedtagne finanspolitiske stimuli udover at gentage, at Fed vurderer, at der er brug for yderligere finanspolitiske lempelser. Den seneste tids rentestigninger vil ligeledes næppe give anledning til bekymring hos Powell. Stigningen siden starten af august har således næsten udelukkende været drevet af stigende inflationsforventninger, som dog stadig er lidt lavere end det niveau, som Fed vurderer konsistent med centralbankens målsætning om inflation på i gennemsnit 2 pct., og som Fed dermed gerne ser stige en anelse mere.

… og BNP-rapport for 4. kvartal

Ugen byder også på amerikansk BNP-rapport for 4. kvartal, der forventes at vise fortsat vækst i amerikansk økonomi. Som arbejdsmarkedsrapporten for december viste, er der dog ikke nogen tvivl om, at de seneste måneders eskalerende coronaudbrud og øgede restriktioner har ramt amerikansk økonomi. Hvor hårdt bliver vi noget klogere på fredag, når privatforbruget for december offentliggøres sammen med eventuelle revisioner til privatforbruget i de foregående måneder.