Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Skal Spar Nord Fonden støtte din lokale forening? (28)
Skal Spar Nord Fonden støtte din lokale forening?

Et velfungerende foreningsliv er grundstenen i vores lokalsamfund og en base for fællesskab, trivsel og aktiv fritid for både små og store. Derfor støtter Spar Nord Fonden årligt det lokale foreningsliv med en lang række kontante donationer.
Nu har din lokale forening mulighed for at modtage 10.000 kroner til et godt formål, når Spar Nord Lolland Falster på vegne af Spar Nord Fonden uddeler 10 x 10.000 til det lokale kultur- og foreningsliv på Lolland Falster.
- Vi er meget glade og stolte over, at vi har mulighed for at bidrage til Lolland Falsters kultur- og foreningsliv på vegne af Spar Nord Fonden. Et velfungerende foreningsliv skaber vækst, glæde og samhørighed. Som hele byens bank vil vi rigtig gerne bakke op om det, for det synes vi, at Lolland Falster fortjener, fortæller direktør i Spar Nord Lolland Falster, Brian Skov Henriksen.
De indsendte ansøgninger bliver vurderet, bedømt og udvalgt af en lokal dommerkomité bestående af: bankrådsmedlem i Spar Nord Lolland Falster, Mads Stærk, Borgmester i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen, Borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou, direktør i Folketidende, Ole Sloth samt ejer af Hotel Saxkjøbing, lokal iværksætter og ildsjæl, Claus Meyer.
- Jeg er vært – både når dommerkomitéen skal på arbejde og når de 10 x 10.000 kroner skal overrækkes til en række lokale modtagere. Jeg glæder mig, og jeg håber, vi modtager en masse ansøgninger, slutter Brian Skov Henriksen.
Ansøgningsfristen er 6. juni 2022. Ansøgningen skal indsendes via en speciel skabelon på: sparnordfonden.dk/foreningsliv