Små ændringer i Fed-signaler

Onsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank har gennem den seneste uge tiltrukket sig stor opmærksomhed grundet den mulige udsigt til nye signaler. Det blev dog kun til nogle mindre ændringer med en mindre markedsreaktion som følge. Altså hvad nogle vil betegne som babyskridt mod en normalisering af pengepolitikken. Kombineret med små markedsreaktioner, var resultatet – set fra centralbankens side – det helt optimale.

Det blev der dog kortvarigt vendt op og ned på fredag eftermiddag, da et medlem af den amerikanske rentekomite advarede om, at renten ville stige allerede i 2022, hvis ikke inflationen faldt til det forventede niveau. Det fik såvel den korte rente til at stige og aktiemarkedet til at falde – en bevægelse, der dog nu er mere eller mindre gået i sig selv igen.

Nu taler Fed om at tale om ”det”

På rentemødet fastholdt Fed deres såkaldte ”renteguidance”. De forventer således at holde styringsrenten uændret, til de vurderer, at målet for fuld beskæftigelse er opnået samt når inflationen er steget til 2 pct., og at den på vej til at overstige 2 pct. i nogen tid. Flere Fed-medlemmer forventer nu, at disse kriterier vil blive mødt hurtigere end tidligere ventet, og at styringsrenten kan forhøjes allerede i 2022. Vi forventer fortsat første renteforhøjelse til september 2023, men sandsynligheden for en tidligere renteforhøjelse er dog øget.

Det, der bliver altafgørende for, hvornår den første renteforhøjelse kommer, er, hvornår Fed starter

neddroslingen af opkøbene, hvor hurtig de neddrosler og hvor lang tid efter neddroslingen den første renteforhøjelse kommer. Det afhænger af, hvordan inflationen udvikler sig – om den er midlertidig eller af mere permanent karakter – men endnu vigtigere, hvornår arbejdsmarkedet kommer tilbage til fuld styrke, og ikke mindst hvordan det kommer til at påvirke lønningerne og priserne.

På pressemødet kom det frem, at de havde diskuteret størrelsen på fremskridtene, og at det er noget, de vil have fokus på under de kommende møder. Fed er med andre ord nu gået i gang med ”at tale om, at de skal tale om”, hvornår neddroslingen skal finde sted. Det absolut første baby-skridt i retningen af en senere afslutning af obligationsopkøbene.

Det er vores forventning, at neddroslingen formelt annonceres til december, men at Fed senest på

rentemødet til september tilkendegiver, at en neddrosling er nært forestående. Afhængigt af den kommende tids arbejdsmarkeds- og inflationsdata kan en sådan udmelding komme allerede på rentemødet i juli eller Jackson Hole-konferencen i august.

Europæisk redningsfond aktiveres

I den seneste uge startede ECB salget af obligationer, der skal gå til finansieringen af den såkaldte ”Next Generation EU”-genopretningspakke på 750 mia. EUR. Samtidig annoncerede EU-kommissionen, at de havde godkendt Portugals ansøgning om 16,6 mia. EUR, ligesom andre lande nu er på vej igennem den bureaukratiske godkendelsesmølle.

Det vil sætte yderligere gang i den europæiske økonomi, hvor specielt den italienske økonomi har haltet efter i noget, der efterhånden ligner årtier. Italiens nye premierminister Mario Draghi går nu all in på genopretningen af den italienske økonomi, både på kort- og langsigt ved bl.a. genoprettelse af den skrantende italienske konkurrenceevne.

Stigende dansk forbrugertillid

Fokus skifter i denne uge fra amerikansk økonomi til noget, der har lidt mere direkte betydning for dansk økonomi: Konjunkturmålinger for både industri, service og forbrugere i både Tyskland, Frankrig og den samlede Eurozonen. Plus den danske forbrugertillidsmåling for juni, der i sidste måned steg til 2,8. Den første positive måling siden marts 2020.