Små positive tegn fra Tyskland

Der var igen fremgang at spore, da tyskerne i seneste uge offentliggjorde de vigtige nøgletal i Ifo-barometeret, der måler stemningen blandt 9.000 tyske virksomheder både i forhold til den aktuelle økonomiske situation og ikke mindst i forhold til forventningerne til fremtiden.

De friske Ifo-tal overraskede en smule til den positive side og viste en fortsat skrøbelig fremgang fra de store aktivitetsfald i foråret. Ifo-barometeret steg fra 90,5 til 92,6 i august, hvilket var lidt bedre end den forventede fremgang til 92,1. Fremgangen var drevet af en lille stigning i indekset for forventningerne til fremtiden fra 96,7 til 97,5, der nu matcher niveauerne fra efteråret 2018 - samt en lidt større stigning i vurderingen af den aktuelle aktivitet fra 84,5 til 87,9.

Dog er der fortsat lang vej til, at den nuværende aktivitet har genvundet styrken fra starten af året – før coronaudbruddet overtog hele verdensdagsordenen. Det aktuelle indeks ligger fortsat 10 point under niveauet fra de første måneder af 2020 og hele 20 point under niveauet i starten af 2018, hvor det toppede.

På sektorniveau var der fremgang i alle sektorer, men endnu er det kun servicesektoren, der er i plus. Industrien er fortsat akilleshælen i tysk økonomi, selvom sektoren steg fra -12,1 til -5,4. Engroshandelen flyttede sig kun marginalt opad fra -5,1 til -4,8, mens byggeriet ovenpå en stor nedtur fra +13,6 i januar til -17,8 i april nu er tilbage i nul. Byggeriet er dog fortsat langt fra toppen i starten 2018, da målingen ramte hele +30.

Blandede signaler fra nøgletal   
Ifo-barometret er den mest gennemgribende konjunkturmåling i Europa, og det er bemærkelsesværdigt, at den i denne august-måling afveg en del fra et anden typisk vigtigt aktivitetsindeks, nemlig flash PMI-målingen, der kom fredag.

Her så vi godt nok det tyske industri-PMI-indeks stige fra 51,0 til 53,0, men PMI-service faldt markant tilbage fra 55,6 til 50,8. I de seneste måneder har man siddet med en følelse af, at PMI-målingerne i Europa ikke helt har haft den samme gode sammenhæng med den faktiske økonomiske aktivitet, som det har været tilfældet historisk. I modsætning til servicekomponenten i PMI-indekset steg den tyske Ifo-servicekomponent fra 2,1 til 7,8 og tog dermed et stort spring tilbage mod et før-corona niveau.

Med 9.000 svar fra tyske virksomheder inden for de forskellige sektorer er der en pæn sandsynlighed for, at man fortsat kan stole på Ifo-tallene, og at de fortsat giver et godt hint om den faktiske underliggende styrke i den tyske økonomi. Tolket på den måde er den tyske servicesektor – ovenpå genåbningen af økonomien efter corona – på vej frem igen og trækker økonomien, forbrugertilliden og beskæftigelsen frem. Industrien er også på vej frem igen, men er fortsat ramt af kollaps i bilsektoren og svag global handel. Byggeriet er ved at genvinde styrken ovenpå nedturen i april/maj. Godt hjulpet af rekordlave renter og fortsat relativ høj beskæftigelse.

Historisk fald i dansk BNP blev en smule mindre end ventet
Den danske BNP-indikator fra i forrige uge indikerede, at dansk økonomi i andet kvartal har gennemgået det største fald i efterkrigstiden. Ifølge Danmarks Statistik faldt BNP med 7,4 procent, og i går kl. 8:00 fik vi så endelig svarene på, om indikatoren ramte plet, samt ikke mindst om hvordan væksten er sammensat.

Faldet i BNP var en anelse mindre, end første indikation angav, men at faldet er historisk, kommer vi ikke uden om. BNP faldt således med hele 6,9 procent i andet kvartal, hvilket er det største fald, der nogensinde er registreret. Målt i forhold til andre lande var det dog i den helt pæne ende. Tilsvarende lød faldet på 8,4 procent i Sverige, 10,1 procent i Tyskland og 20,4 procent i Storbritannien. Det eneste land, der umiddelbart ser ud til at have klaret det bedre end Danmark, er Norge, som inkasserede et fald i væksten på 6,3 procent i andet kvartal.

Den danske vækst var ikke overraskende voldsomt negativt påvirket af faldende investeringer, nettoeksport og privatforbrug.

Inden for privatforbruget var det primært forbrug af serviceydelser – herunder aktivitet i hotel og restaurationsbranchen, rejser og anden transport samt kultur og fritid – der tog slaget. Forbruget af varer faldt kun 0,5 procent, mens tjenester faldt 13,6 procent.