Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Spar Nord åbner ny afdeling i Helsinge

Med ambitionen om at styrke tilstedeværelsen og vinde markedsandele på Sjælland åbner Spar Nord en ny afdeling i Helsinge, der kommer til at rumme en bred vifte af rådgivere med stor erfaring og lokalt kendskab.

Kim · Helsinge · Nyhedsrummet (1)

Spar Nord styrker sin tilstedeværelse på Sjælland med åbningen af en ny afdeling i Helsinge. Her vil den igangværende etablering af et kompetent hold af erfarne og lokalkendte rådgivere bidrage til endnu flere muligheder for rådgivning af kunderne i lokalområdet.    

Den nye afdeling i Helsinge bliver en del af bankområde Hillerød, hvor direktør Kim Lüning og resten af holdet ser frem til at udvide markedsområdet og erobre nye kunder.

- Vi glæder os til at slå dørene op for den nye afdeling i Helsinge, hvor vi er i færd med at stable et alsidigt og kompetent team på benene, der både kan hjælpe kunderne med erhverv, privat og Private Banking. I Spar Nord har vi nogle mål og værdier, der hviler på et klippefast fundament, hvor værdi for kunder skabes ud af engagement og lokalt ejerskab, fortæller Kim Lüning og uddyber: 

- Holdet i afdelingen i Helsinge kommer til at bestå af syv yderst erfarne samt lokalkendte profiler, der i vores øjne er som skabt til en lokal forankret bank, der engagerer sig i by og omgivelser. Yderligere detaljer omkring medarbejderne og deres tilgængelighed vil løbende komme, når de sidste detaljer er på plads.

Afdelingen i Helsinge er netop flyttet ind i lokaler i Vp-Arkaden 22 i Helsinge. Her står de klar til at tage godt imod eksisterende samt nye kunder.

For yderligere information kan du kontakte direktør Kim Lüning på telefon 2762 9230 eller mail kiml@sparnord.dk samt afdelingsdirektør for privat Jesper Brendstrup på telefon 2618 7825 eller mail jbr@sparnord.dk.

Publiceret d.
16. marts 2023