Spar Nord Aars støtter kampen mod kræft
Når Stafet for Livet løber af stablen lørdag den 12. juni i Vesthimmerland, sker det med en venlig tanke til Spar Nord Aars. De har nemlig doneret præmier til en værdi af 5.000 kroner til Stafet for Livets tombola.

Ét døgn – én kamp. Stafet for livet er et døgn, hvor der sættes fokus på kraftsagen og gives håb til kræftpatienter, pårørende og efterladte samtidig med, at der indsamles penge til kræftsagen.
Netop dette formål er helt naturligt for Spar Nord Aars at støtte økonomisk op om, fortæller direktør i Spar Nord Vesthimmerland Klaus H. Frederiksen, der har doneret 5.000 kroner til præmier fra Kop & Kande til Stafet for Livets tombola.
- Vi har stor respekt for de ildsjæle, som gør en kæmpe forskel for kræftsagen generelt og i dette tilfælde det lokale event Stafet for Livet, som gør det muligt at støtte kræftsagen og mindes dem, vi har mistet og give håb til dem, som kæmper. Det er med andre ord et formål, som vi absolut ønsker at støtte op om.
Stafet for Livet gennemføres for andet år i træk ikke i anlægget i Aars. Igen i år samles folk i mindre grupper og løber og går på hver af de 38 forskellige ruter. Hernæst har Stafet for Livet arrangeret et madhus, så alle kan få noget at styrke sig på undervejs.