- Nyheder
- Spar Nord er blandt de bedste til at levere pensionsafkast
Spar Nord er blandt de bedste til at levere pensionsafkast
Spar Nord er blandt de bedste til at levere pensionsafkast
Spar Nord fortsætter med at levere rigtig flotte pensionsafkast til sine kunder. Faktisk er vores opnåede afkast i løbet af 1. halvår 2024 blandt de bedste i branchen.
Indtil videre har de finansielle markeder i 2024 generelt leveret højere afkast på både aktier og obligationer, end hvad man havde forventet. Særligt aktier relateret til kunstig intelligens og fedmebehandling har været i fokus, samtidig med at også konverterbare danske realkreditobligationer har leveret yderst fornuftige afkast i perioden.
- Vores eget fokus på blandt andet netop disse markeder gør, at pensionskunderne i Spar Nord kan se tilbage på et afkastmæssigt meget lukrativt 1. halvår 2024. For en kunde med mere end 15 år til pension (med mellem eller høj risikoprofil), som har placeret sine midler i Spar Nords pensionspulje gruppe 1, har banken således leveret et afkast på 12,97% i perioden. Det placerer Spar Nord blandt de bedste til at forvalte pensionsopsparinger i Danmark.
- Det er naturligvis meget tilfredsstillende at kunne levere stor værdi til vores kunder. Det er vi både glade og stolte over. Vi har gennem en lang årrække leveret yderst konkurrencedygtige afkast. Vores vigtigste målsætning er at levere afkast mindst på niveau med markedet og meget gerne mere end det. Det lykkes vi generelt rigtig godt med, hvilket naturligvis også er noget, vores kunder har bemærket, fortæller Mads Stouby, direktør i Spar Nord Kapitalforvaltning.
- De flotte resultater er også et bevis på det store fokus, vi har på området, og ikke mindst den høje faglighed blandt vores medarbejdere i Spar Nord Kapitalforvaltning.
Mads Stouby
Direktør i Kapitalforvaltning
Mads Stouby opfordrer samtidig til, at du tager en snak med din rådgiver, hvis du overvejer en puljeinvestering.
Hertil understreger han, at det vigtigste er at få afdækket, om en given investering matcher dine behov, ønsker og tidshorisont – og samtidig have for øje, at investering altid er forbundet med risiko for at tabe penge.
Læs mere om Spar Nords puljer her.
Om risiko og afkast
Finansielle instrumenter som f.eks. aktier, obligationer og fonde kan både stige og falde i værdi. Og selvom langsigtede investeringer historisk har givet et positivt afkast, er der en risiko for, at du kan tabe dele af eller hele din investering.