- Nyheder
- Spar Nord Fonden støtter Maritim Kulturuge med 55.500 kr.
Spar Nord Fonden støtter Maritim Kulturuge med 55.500 kr.
Spar Nord Fonden støtter Maritim Kulturuge med 55.500 kr.
Spar Nord Korsør har, på vegne af Spar Nord Fonden, overrakt en donation på 55.500 kroner til foreningen Maritim Kulturuge.
Hvert år afholdes der maritim kulturuge i Korsør, hvor byen summer af liv og maritime aktiviteter samt festligheder. Til stor glæde for arrangørerne og hele byens bank har Spar Nord Fonden valgt at donere 55.500 kroner til det gode formål.
Donationen skal bruges til at støtte Kulturugen, som nu er blevet til Kulturdage. Dette års festligheder starter torsdag den 22. august, og afdelingsdirektør i Spar Nord Korsør, Lennart Husted Laursen, ser frem til nogle gode dage fyldt med spændende tiltag.
- Som lokalbank er vi meget stolte over, at vi, på vegne af Spar Nord Fonden, kan tilbyde økonomisk støtte til dette års Maritim Kulturuge. For Spar Nord Korsør er det essentielt at bakke op om lokale foreninger og events. Vi er stolte af at være med til at bringe byens borgere sammen og tiltrække besøgende udefra, som kan opleve, hvad Korsør har at byde på, udtaler Lennart Husted Laursen.
- Vi er særdeles glade for den generøse donation fra Spar Nord Fonden, der bidrager til noget spændende underholdning med mange gæster fra nær og fjern. Spar Nord er en vigtig del af vores lokalsamfund, og vi ser frem til i fællesskab at støtte op om byen og de lokale virksomheder og events, udtaler Preben Jensen, formand for Maritim Kulturuge.
Du kan finde yderligere information om Maritim Kulturuge og dette års program via nedenstående link: