Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Spar Nord Frederiksberg henter erfaren afdelingsdirektør

4370 Frederiksberg · Nyhedsrummet · Navnenyt · Privat

Kim Dam (42) er pr. 1. februar 2022 tiltrådt stillingen som afdelingsdirektør for Spar Nord Frederiksberg. Med 20 års erfaringen inden for den finansielle verden bidrager Kim med en stærk profil og stort lokalkendskab.

Det er Kim Dam, der siden februar har stået i spidsen for Spar Nord Frederiksberg som afdelingsdirektør, efter at Brian Skov Henriksen er tiltrådt som bankdirektør for Spar Nords nyetablerede bankområde på Lolland-Falster.

Kim kommer senest fra en stilling som butikschef i Nybolig i Dragør, men har forinden været ansat 18 år i Arbejdernes Landsbank heraf 14 år som filialdirektør. Med en bred uddannelsesbaggrund, der inkluderer en militæruddannelse, bankuddannelse, uddannelse som ejendomsmægler samt en master i ledelse er Kim den helt rettet kandidat til at sikre kvalificeret og alsidig rådgivning til nuværende såvel som potentielle kunder i Spar Nord Frederiksberg.

Selv ser Kim frem til at blive en del af en lokal forankret bank med decentral beslutningskraft, der befinder sig i et spændende og attraktivt markedsområde.

- Vi skal ud at møde vores kunder, for at være det naturlige bankvalg for kunder på Frederiksberg. Vi skal altså være gode til at levere hurtig og kompetent rådgivning samt en skarp prissætning, og dermed synliggøre det mange kompetencer vi besidder i Spar Nord Frederiksberg, fortæller Kim Dam.

Kim har selv boet på Frederiksberg af to omgange og nyder fortsat godt af de mange muligheder, som området har at tilbyde. Derfor betyder det også meget for Kim at engagere sig i området gennem sponsorater og donationer.

- Jeg ser frem til at kunne give tilbage til Frederiksberg og have mulighed for at engagere banken i det aktive forenings- og kulturliv, der befinder sig på Frederiksberg, siger Kim Dam.

Privat er Kim snart bosiddende på Christianshavn. Fritiden bruges blandt andet på styrketræning og i hans kolonihave, hvor han nyder den omgivende natur.

Kim er tiltrådt stillingen i Spar Nord Frederiksberg pr. 1. februar 2022, og han er derfor klar til at tage imod nye såvel som eksisterende kunder i banken. Han kan kontaktes på kida@sparnord.dk eller tlf. 96 16 22 80.

Publiceret d.
8. marts 2022