- Nyheder
- Spar Nord Frederiksberg opruster med to nye medarbejdere
Spar Nord Frederiksberg opruster med to nye medarbejdere
Spar Nord Frederiksberg opruster med to nye medarbejdere
December måned begyndte med en forstærkning af teamet i Spar Nord Frederiksberg. Hele byens bank ansatte nemlig Carina Falck Hansen (46) som teamleder og Tina Staack (58) som privatrådgiver.
Spar Nord Frederiksberg har med tilføjelsen af teamleder Carina Falck Hansen og privatrådgiver Tina Staack forstærket banken. Med sig har de begge flere års erfaring inden for den finansielle verden og skal fremover medvirke til at styrke rådgivningen af bankens kunder i og omkring Frederiksberg.
Carina Falck Hansen tiltræder stillingen med 27 års erfaring i bagagen. Hun har tidligere bestridt stillinger som blandt andet privatrådgiver, stedfortrædende direktør og filialdirektør i det tidligere Handelsbanken. Det er således en stærk profil, der tiltræder den nye rolle som teamleder i banken.
- Jeg ser frem til at blive en del af en stærk lokalbank på Frederiksberg, der vægter nærvær og den lokale tilknytning. Jeg glæder mig til at bidrage til den positive udvikling i banken, hvor vi skal gøre vores bedste for at indfri kundernes drømme og ønsker, fortæller Carina Falck Hansen.
Privat bor Carina på Frederiksberg med sin mand og deres 2 børn samt hund. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner og sport.
Tina Staack tiltræder ligeledes sin nye stilling med mange års erfaring. Hun besidder 36 års erfaring inden for den finansielle verden, hvor hun blandt andet igennem mange år har arbejdet som privatrådgiver i det tidligere Handelsbanken.
- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med mine nye kolleger og kunder. Spar Nord er på mange måder et rigtig godt match for mig, da banken fokuserer på nærværende og personlig rådgivning i et lokalområde, som jeg kender så godt, fortæller Tina Staack.
Privat bor Tina på Frederiksberg med sin mand og deres søn. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, natur, løbeture og ski om vinteren.
Carina Falck Hansen og Tina Staack tiltrådte deres nye stillinger pr. 1. december 2023. De er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder.
Carina kan kontaktes på telefon 9616 2272 eller mail cfh@sparnord.dk
Tina kan kontaktes på telefon 9616 2282 eller mail tsta@sparnord.dk