Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Saml havfald med Spar Nord Frederiksberg 

Havfald Nyhedsrummet · 1470X830px

At komme havfald til livs kan både være en lang og sej kamp. Som et led i Spar Nords arbejde med bæredygtighed har bankens afdeling på Frederiksberg valgt at gå ind i kampen med en lokal havfaldsaktion, hvor afdelingen tager ud og samler havfald.

De fleste sætter pris på rent vand og en ren by, men flere og flere steder er man selv nødt til at tage affære. Hver eneste dag ophobes der nemlig nye flasker, dåser, nylon og plastik i både søer, havet og på strandene, og det har konsekvenser for både menneskene, dyrene og miljøet.

Som en del af Arbejdspladsernes Motionsuge i 41 har Spar Nord Frederiksberg og samtlige af bankens øvrige afdelinger derfor valgt at gøre en havfaldsaktion til omdrejningspunktet for arbejdspladsmotionen. Vi kalder det for arbejdspladsmotion med mening, hvor et sundt og bæredygtigt arbejdsliv går hånd i hånd med det at være en ordentlig og ansvarlig bank.

I Spar Nord Frederiksberg har de naturligvis også valgt at støtte op om den gode sags tjeneste og har aktiveret medarbejderne i arrangementet, der finder sted på fredag den 15. oktober kl. 10.30 ved Sankt Jørgens Sø. Sammen kan vi gøre en stor forskel, og jo flere vi bliver, desto større forskel kan vi gøre, fortæller afdelingsdirektør i Spar Nord Frederiksberg, Brian Skov Henriksen:

- Ligesom vi sorterer affald, vælger energirigtige løsninger og generelt tænker mere og mere bæredygtigt, så er det også vigtigt, at vi værner om vores fælles miljø og passer på naturen og livet i havet og andre vandområder. Den opgave vil vi rigtig gerne være med til at løfte. Derfor samler vi havfald i afdelingen. Vi glæder os til at få en god dag, hvor vi sætter fokus på miljøet såvel som på fællesskabet, fortæller han og tilføjer:

- Det er ikke et lukket arrangement, så alle, der har lyst til at bruge en formiddag på et godt formål sammen med os, er meget velkomne til at mødes med os ved Sankt Jørgens Sø ved hjørnet tættest på Codanhuset og være med. Vi krydrer opsamlingen med noget godt til ganen på Café Viggo kl. 12.30.

Sammen med Spar Nord Fonden har banken siden 2017 doneret i omegnen af 2.000.000 kroner til Søværnets kampagne, Havmiljøvogterne, der sætter fokus på mindre havfald i og omkring havene. Denne landsdækkende havfaldsaktion skal således være med til at bringe budskabet videre ud i samfundet og aktivere endnu flere til at tage del i at nedbringe havfaldet rundt om i landet.

Del resultatet af din opsamling med os

Alle og enhver er meget velkomne til at komme ned i den lokale Spar Nord-afdeling og få udleveret havfaldsposer til indsamling af havfald på strandene. 

Del resultatet af din opsamling med os på Instragram ved at tage et billede af dine fyldte poser og bruge #sparnordsamlerhavfald. Du deltager i konkurrencen om et gavekort på 500 kr. til en lokal café. 

Der trækkes lod blandt alle deltagere, og vinderne får direkte besked på Instagram senest i uge 44.