Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Spar Nord Frederikshavn støtter Coast2Coast 2025
Spar Nord Frederikshavn støtter Coast2Coast 2025
Spar Nord Frederikshavn støtter Coast2Coast 2025
Hele byens bank har igen i år valgt at bakke op om det traditionsrige motionsevent Coast2Coast, der løber af stablen fredag d. 20. juni 2025.
BDO Coast2Coast er potentielt Danmarks største natlige motionsevent, der afholdes på årets korteste nat. Til dette års arrangement drager mere end 2.100 motiverede og glade motionister afsted på en spændende oplevelse på tværs af Vendsyssel.
I nattens mulm og mørke skal de forskellige distancer, herunder 25 km walk, 50 km run og 61 km ultrarun, tilbagelægges fra Skallerup Seaside Resort eller Hirtshals, alt imens solen får hvile, til den atter står op igen på Palmestranden.
- Vi er meget glade for, at vi igen i år kan støtte op om Coast2Coast, der hvert år samler rigtig mange mennesker omkring et sundt og sjovt koncept. Det er sådanne tiltag, der er med til at styrke lokalområdet med muligheder, der værner om motion og fællesskabsfølelsen, udtaler Anders Krøgh, afdelingsdirektør i Spar Nord Frederikshavn.
Det hele løber af stablen fredag d. 20. juni kl. 22:22 med startskud fra Skallerup eller Hirtshals – alt efter hvilken rute, man har tilmeldt sig.
Tilmelding lukker 15. juni 2025 kl. 22:22.